Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Vis kun
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
2/7 2014
Herning Bibliotekerne
Østergade 8
7400 Herning
Tlf: 96288800

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.136, Lon 8.97707


Viser 67 events fra/efter 26. apr. 2019

Børn | Andet

Picnic i Børnebiblioteket

Herning Bibliotekerne, kl. 00.

Man. d. 11. marts til søn. d. 28. april 2019, kl. 00.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Picnickurve i børnebiblioteket - leg med vandmelon og pølsehorn. Kom og brug bibliotekets picnickurve, der indholder både træ-mad og -service. Snak om maden, måltidet og leg, at I er på picnictur i det fri
Diverse | Foredrag

CSR og bæredygtighed

Herning Bibliotekerne, kl. 09.

Fre. d. 26. april 2019, kl. 09.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
CSR og bæredygtighed skaber værdi for alle slags virksomheder og samfundet omkring. Bæredygtighed, Corporate Social Responsibility (CSR) og FN's Verdensmål spiller en efterhånden betydelig rolle for os - både som enkelt individer, i virksomheder og samfundet. Det giver mening på mange planer. Men hvad betyder det mere konkret i en virksomhed? Hvordan kan bæredygtighed hjælpe, understøtte og udvikle forretningen?
Det vil lektor Trine M. Nielsen svare på i foredraget.

Der er potentiale i f.eks. at reducere energiforbruget, minimere skadelige kemikalier i produkter, optimere ressourceforbruget og undgå børnearbejde. Det har betydning for konkurrenceevnen. Foredraget baserer sig på nogle af de nyeste informationer om emnet - bl.a. konklusionerne fra en undersøgelse af små- og mellemstore virksomheders arbejde med bæredygtighed som en del af deres forretningsudvikling, som er formidlet i rapporten: "En rejse i hverdagen: de små skridt."

Foredraget giver inspiration til, hvordan en aktiv indsats kan medvirke til, at bæredygtighed bliver en drivkraft for forretningsudvikling. Måske skaber det også værdi for dig?

Deltagelse er gratis, men af praktiske årsager er der brug for tilmelding her

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn, som er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn
Diverse | Foredrag

Det danske demokrati

Herning Bibliotekerne, kl. 11.

Fre. d. 26. april 2019, kl. 11.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Foredrag med Professor emeritus Palle Svensson fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Mange taler om det danske demokrati og roser det. Andre er kritiske og taler om demokratiets krise. Det er imidlertid de færreste, der nærmere gør rede for, hvad de mener, der er det danske demokratis karakteristiske træk. Det søger dette foredrag, Professor emeritus Palle Svensson, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, at råde bod på.
Foredraget tager udgangspunkt i en sammenligning mellem forskellige styreformer og derefter bygger det på teorien om den parlamentariske styringskæde. De enkelte led i denne kæde, der skaber en forbindelse mellem folket og magthaverne, gennemgås og diskuteres. På denne baggrund overvejes afslutningsvis, hvordan det danske demokrati har det i dag.

Gratis billetter fås her

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn, som er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn
Diverse | Andet

Brætspilscafé

Herning Bibliotekerne, kl. 10.

Lør. d. 27. april 2019, kl. 10.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Vi spiller både sjove familiespil, hurtige runder og nogle af de mere udfordrende spil. Kom og spil med nogen, du kender eller nye venner.

Caféen holder til i Gadeplan på Biblioteket i Herning. Der spilles i tidsrummet 10-15 og både børn og voksne er velkomne til at bruge de spil, der står fremme ... eller tage et yndlingsspil med hjemmefra.
Initiativet til brætspilscaféen kommer fra en gruppe voksne venner, der elsker at spille, og som fik ideen til at rykke spilledagene ud af deres hjem og ind på biblioteket, fordi der er bedre plads, mulighed for at møde andre med samme passion og for at prøve nye spil af.
Medlemmer af gruppen vil være til stede i brætspilscaféen og spiller med på lige fod med alle andre, der har lyst til enten en hurtig runde familiespil eller at fordybe sig i et af de mere komplicerede setups
Diverse | Foredrag

Kampen om sandheden

Herning Bibliotekerne, kl. 10.

Lør. d. 27. april 2019, kl. 10.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Militæranalytiker Jeanette Serritslev om påvirkningskampagner og desinformation. Medierne taler om fake news og desinformation. Regeringen har lanceret en plan til at imødegå påvirkningsaktiviteter forud for årets valg. Men hvad er det for en kamp, der foregår i informationsdomænet? Er det en reel trussel - og er vi overhovedet i stand til at håndtere den?
Hverken fake news eller desinformation er nye fænomener, men moderne medier og teknologi betyder, at det aldrig før har været så let at sprede, eller så svært at styre, information. Den enkelte har aldrig før haft adgang til så meget information. Men er vi i stand til at håndtere mængden, og er vi altid opmærksomme på, hvad vi bliver udsat for?

I sit job på Forsvarsakademiet arbejder Jeanette Serritzlev med bl.a. påvirkningsoperationer. I foredraget vil hun tale generelt om forskellige former for og grader af fake news og desinformation, og om udfordringen med at skelne støj fra substans i et moderne informationsmiljø, der altid er online. Hun vil også tale om Ruslands anvendelse af påvirkningsaktiviteter, der i FE's seneste risikovurdering vurderes som en sandsynlig trussel mod Danmark.

Foredraget lægger op dialog og diskussion.

Deltagelse er gratis, men af praktiske årsager er der brug for tilmelding her

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn, som er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn
Børn | Andet

Børneteater - Den grimme ælling

Herning Bibliotekerne, kl. 10.30.

Lør. d. 27. april 2019, kl. 10.30.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Teatret Lampe opfører forestillingen 'Den grimme ælling' for de 2 til 5-årige. Den grimme ælling

I reden er der æg. Tre små og ét stort. Ud kommer tre gule ællinger... og en stor grå. Vi ser den kluntede og nysgerrige ælling møde verden, overvinde livets forhindringer og til sidst blive en flyvedygtig svane.

ANMELDELSER:

"Ånden fra H.C.Andersens eventyr er levende i dette lille,

næsten ordløse dukkespil."

Inger Holst, Information

Om teatret:
Teatret Lampe har i mere end 20 år produceret forestillinger, der har turneret i ind- og udland.
Teatret spiller omkring 100 forestillinger årligt i Danmark og i udlandet og modtager støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg.

Billetter/tilmelding:
Gratis billetter hentes her
Børn | Andet

Børneteater: Den grimme Ælling UDSOLGT

Herning Bibliotekerne, kl. 10.30.

Lør. d. 27. april 2019, kl. 10.30.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Teatret Lampe opfører forestillingen 'Den grimme Ælling' for de 2 til 5-årige. I reden er der æg. Tre små og ét stort. Ud kommer tre gule ællinger... og en stor grå. Vi ser den kluntede og nysgerrige ælling møde verden, overvinde livets forhindringer og til sidst blive en flyvedygtig svane.

Anmeldelser:
"Ånden fra H.C.Andersens eventyr er levende i dette lille, næsten ordløse dukkespil."
Inger Holst, Information

"Med en sprudlende udgave af "Den grimme ælling" har teatret skabt en af de bedste teaterforestillinger nogensinde
for de alleryngste."
Randi K. Pedersen, LFSnyt

"Dukkerne virker levende i en grad, som jeg sjældent har set, dygtigt ført af Anne Nøjgård, så det nærmest bliver som tegnefilm, blandet med stemmingsbærende musik, og helt enkle virkemidler, der fik både store og små tilskuere til at nyde eventyret."
Henrik Lyding, Jyllandsposten

Om teatret:
Teatret Lampe har i mere end 20 år produceret forestillinger, der har turneret i ind- og udland.
Teatret spiller omkring 100 forestillinger årligt i Danmark og i udlandet og modtager støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg.

Gratis billetter kan hentes her
Børn | Andet

Leg med mad - modellervoks med et twist

Herning Bibliotekerne, kl. 11.

Lør. d. 27. april 2019, kl. 11.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
I forbindelse med DR temaet "Maden mellem os" har vi tænkt os at lege med maden! Besøg vores kreative workshop hvor vi arbejder med modellervoks der taler til både dine kreative evner men også din smags og duftsans. Vi laver figurer i alle afskygninger. Kun fantasien sætter grænsen.

Alle er velkomne.

Om DR temaet:
Med fællesspisninger, kulinariske eksperimenter og nytænkning af samtalekøkkenet bliver forårets tema en ekstraordinær begivenhed, der vil binde landet sammen på tværs af land, by og koge-øer. For med koncepter som Den Store Bagedyst er det allerede bevist, at mad og madkultur kan tryllebinde den danske befolkning på tværs af generationer og baggrund
Diverse | Foredrag

Cravings: Jeg kan ikke lade være

Herning Bibliotekerne, kl. 12.30.

Lør. d. 27. april 2019, kl. 12.30.
Pris: (Gratis billetter)
Sted:
Cand.Psych., Ph.D Anette Schnieber fortæller om, hvordan man styrer sig, når "lysten melder sig". Foredraget omhandler fænomenet cravings: en intens trang til en bestemt madvare, som opleves næsten ukontrollabel og ofte uafhængigt af sult. Hvorfor opstår cravings, og hvordan lærer man at undgå at handle på dem.
De fleste personer kender det at få en voldsom trang til en bestemt madvare: "Jeg MÅ have chokolade - og det skal være NU! Jeg kan ikke lade være..." En sådan trang, der ofte opleves, som om man ikke kan kontrollere den, og som ofte melder sig, selv om man ikke er sulten, betegnes også "craving" og er et meget udbredt fænomen.

Foredraget vil gennemgå den psykologiske forskning, der forklarer, hvorfor cravings opstår, hvordan vi kan undgå at handle på dem, samt hvorledes de hænger sammen med hverdagens mindre voldsomme fristelser og spisevaner.

Deltagelse er gratis, men af praktiske årsager er der brug for tilmelding her

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn, som er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn
Diverse | Undervisning

Få hjælp i IT-caféen på biblioteket i Herning!

Herning Bibliotekerne, kl. 16.

Man. d. 29. april 2019, kl. 16.
Pris: (Pris: Gratis billetter)
Sted:
Dygtige og engagerede frivillige står klar til at hjælpe dig. IT-caféen drives af dygtige og engagerede frivillige, der står parat til at hjælpe med stort og småt indenfor it - så tøv ikke med at kigge forbi, hvis computeren, mobilen eller e-bogslæseren driller!

Du kan enten medbringe dit eget it-udstyr eller få hjælp på de opstillede pc'ere.

I IT-caféen kan du bl.a.:

Få hjælp til at komme i gang med at bruge en pc
Få hjælp til iPad, tablets, smartphones og lign.
Få hjælp til at bruge e-ressourcer som borger.dk og lign.
Og meget mere!
Du behøver ikke tilmelde dig. Du møder bare op med det emne, du gerne vil vide mere om eller har behov for hjælp til. Alle er velkomne!