Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Vis kun
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
2/7 2014
Herning Bibliotekerne
Østergade 8
7400 Herning
Tlf: 96288800

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.136, Lon 8.97707


Viser 132 events fra/efter 14. okt. 2019

Børn | Andet

Vi kribler og krabler - nu med ansigtsmaling

Herning Bibliotekerne, kl. 13.

Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 13.
Sted:
Besøg vores dygtige ansigts-malere og bliv forvandlet til den smukkeste sommerfugl - eller noget helt andet! Hele efterårsferien kribler og krabler det på Biblioteket. I dag får vi besøg af dygtige ansigts-malere, der forvandler børnene til de smukkeste sommerfugle eller de farligste kryb. Det er helt gratis og alle er velkomne mellem kl. 13 og kl. 15.

Krible-krable
På Herning Bibliotekerne står efterårsferien i krible-krable-dyrenes tegn med aktiviteter for børn i alle aldre.
Kom og farvelæg dit yndlingsinsekt og få det med hjem i en fin ramme, bliv malet i ansigtet som en edderkop eller hold en levende slange - hvis du altså tør!

Se alle aktiviteterne i uge 42 her
Diverse | Workshop

Foreningstorv: Hjertestarterdagen

Herning Bibliotekerne, kl. 13.

Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 13.
Sted:
Lær om livreddende førstehjælp på Biblioteket i Herning. Tag hele familien med på biblioteket i efterårsferien og lær, hvordan man yder livreddende førstehjælp. Den 16. oktober kl. 14.00 - 16.00 står førstehjælpsinstruktør Bodil Markmøller fra Dansk Folke-hjælp klar til at demonstrere hjertemassage og kunstigt åndedræt og vise, hvordan man bruger en hjertestarter - der er også mulighed for selv at prøve på genoplivningsdukkerne.

Ved du, hvordan man yder livreddende førstehjælp og bruger en hjertestarter? Hvis ikke, så har du og resten af familien mulighed for at lære det den 16. oktober, hvor det er europæisk Hjertestarterdag.

Hvert år får 3.500 danskere hjertestop uden for hospital, og knap 12 pct. overlever. Hvis flere danskere kan og tør træde til med hjælp, kan flere liv reddes. Hjertestarterdagen skal derfor øge danskernes viden om livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere.

Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden står bag Hjertestarterdagen i Danmark. Initiativet kommer fra EU-Parlamentet, og dagen markeres i alle EU-landene.

Læs mere på hjertestarterdagen.dk og restartaheart.eu
Diverse | Andet

Foreningstorv - Dansk Folkehjælp

Herning Bibliotekerne, kl. 13.

Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 13.
Sted:
Hør om, hvad en hjertestarter kan betyde og se, hvordan den virker. Den årlige hjertestarterdag markeres med fremvisning og gennemgang af hjertestartere.
Det foregår ved bibliotekets egen hjertestarter nær udgangen mod Østergade.

Mød nogle af de frivillige fra Dansk Folkehjælp på dagens Foreningstorv.

Vis din forening frem
Hver torsdag i tidsrummet 16 - 18 giver Biblioteket i Herning en af kommunens foreninger mulighed for at vise sig frem for bibliotekets ca. 2000 daglige brugere.

Vi lægger arrangementet på vores hjemmeside som reklame for jeres stand, sætter skilte op på dagen og stiller gerne borde og stole til rådighed. Der er også mulighed for at vise en video uden lyd eller billeder på en ni-skærms væg bag jer som blikfang for jeres forening.
For at få det optimale ud af et foreningstorv er det en rigtig god idé at have en aktivitet med, som nysgerrige kan prøve. Det er naturligvis helt op til jer, hvordan I vil præsentere jeres forening, men erfaringen har vist, at gevinsten vil være størst, hvis I er aktivt opsøgende over for vores brugere og i formidlingen af jeres budskab.

Foreningstorvet har plads (ca. 5 kvadratmeter) i bibliotekets gadeplan. Er der tale om aktiviteter, som kræver mere plads, kan arrangementet flytte udenfor på Tinghuspladsen.

Hvis din forening gerne vil møde folk i øjenhøjde, så bestil plads på Foreningstorvet. Nærmere information og/eller tilmelding kan ske til Brian Nygaard Bruhn - email: bibbnb@herning.dk eller tlf: 25768900

Vi håber, I har tid og lyst til at være med på vores foreningstorv!
Diverse | Andet

Strikkecafé

Herning Bibliotekerne, kl. 16.

Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 16.
Sted:
Kom og hyg dig med andre strikkere og bliv inspireret. Er du vild med at strikke, og vil du gerne dele din hobby med andre? Så kom og vær med i strikkecaféen på Biblioteket i Herning. Tilbring et par timer i godt selskab med dit strikketøj, og lad dig inspirere af de øvrige deltagere og nye strikkebøger.
Alle med interesse for strik (og hækling) er velkomne. Du skal ikke tilmelde dig, men bare slå dig ned med dit eget strikketøj.
Der er ikke en instruktør tilstede, men alle hjælper hinanden.

Kaffe og kage kan købes i bibliotekets café, alternativt medbringes.

Strikkecaféen er åben onsdag i lige uger fra kl. 16-18
Børn | Tegnefilm/Animation

Krible krablebio for de mindste - UDSOLGT

Herning Bibliotekerne, kl. 10.30.

Torsdag den 17. oktober 2019, kl. 10.30.
Sted:
Det kribler og krabler, når Biblioteket i Herning inviterer til filmvisning for de 3 - 6 årige. DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE BILLETTER.

Kom til filmhygge med krible krable-film for de mindste og deres voksne.

I ægte biografstemning vises tre små film på det store lærred, og biblioteket byder på saftevand og popkorn imens.

NB. Både børn og voksne skal have billet.

Krible-krable
På Herning Bibliotekerne står efterårsferien i krible-krable-dyrenes tegn med aktiviteter for børn i alle aldre.
Kom og farvelæg dit yndlingsinsekt og få det med hjem i en fin ramme, bliv malet i ansigtet som en edderkop eller hold en levende slange - hvis du altså tør!

Se alle aktiviteterne i uge 42 her
Børn | Andet

Krible krable koncert på Biblioteket i Sunds

Biblioteket i Sunds, kl. 11.

Torsdag den 17. oktober 2019, kl. 11.
Arrangør: Herning Bibliotekerne.
Kom til humørfyldt krible-krable koncert på Biblioteket i Sunds. Den humørfyldte Morten Musik holder krible-krable koncert for børn fra 3-6 år og deres voksne, med guitar, Caron og splinternye børnesange fyldt med leg og bevægelse. En god rytmisk oplevelse for de 3-6 årige og deres forældre.

Der kræves ikke billet - alle er velkomne!

Krible-krable
På Herning Bibliotekerne står efterårsferien i krible-krable-dyrenes tegn med aktiviteter for børn i alle aldre.
Kom og farvelæg dit yndlingsinsekt og få det med hjem i en fin ramme, bliv malet i ansigtet som en edderkop eller hold en levende slange - hvis du altså tør!

Se alle aktiviteterne i uge 42 her
Børn | Andet

Filmhygge og popkorn på biblioteket

Herning Bibliotekerne, kl. 14.

Torsdag den 17. oktober 2019, kl. 14.
Sted:
Det kribler og krabler til filmvisning for børn fra 6 år og op. Lyder filmhygge og popkorn som den perfekte ferieaktivitet?
Så kom til filmvisning i efterårsferien på Biblioteket i Herning.

Filmen, der vises, handler om de velkendte små insekter mariehønen og myren, og den følger op på deres tidligere strabadser i den ellers fredelige dal. Denne gang får mariehønen forvildet sig væk, og en redningsaktion bringer vennerne ud i den store verden.
Kommer alle mand sikkert hjem?

Arrangementet er gratis men kræver bestilling af billet her

NB. Både børn og voksne skal have billet.

Nedenfor kan i finde andre gode film om insekternes verden.

Krible-krable
På Herning Bibliotekerne står efterårsferien i krible-krable-dyrenes tegn med aktiviteter for børn i alle aldre.
Kom og farvelæg dit yndlingsinsekt og få det med hjem i en fin ramme, bliv malet i ansigtet som en edderkop
eller hold en levende slange - hvis du altså tør!

Se alle aktiviteterne i uge 42 her
Diverse | Andet

Familie-fællessang

Herning Bibliotekerne, kl. 11.

Lørdag den 19. oktober 2019, kl. 11.
Sted:
Vi synger på tværs af generationer - kom og vær med! Kom og vær med til familiesang! Børn, forældre og bedsteforældre inviteres til at komme og synge sammen i en halv times tid på biblioteket. Indholdet vil være en god blanding af kendte sange fra den danske sangskat og nye sange, som vi skal lære og lege med i fællesskab. Og så skal vi selvfølgelig have det sjovt og nyde, at vi kan synge sammen på tværs af generationer! Malene Majland fra Den jyske sangskole hjælper os godt igennem repertoiret.

For hele familien med børn fra ca. 4 år.

Der kræves ikke billet for at deltage
Diverse | Andet

Få hjælp i IT-caféen på biblioteket i Herning!

Herning Bibliotekerne, kl. 16.

Mandag den 21. oktober 2019, kl. 16.
Sted:
Dygtige og engagerede frivillige står klar til at hjælpe dig. II-caféen drives af dygtige og engagerede frivillige, der står parat til at hjælpe med stort og småt indenfor it - så tøv ikke med at kigge forbi, hvis computeren, mobilen eller e-bogslæseren driller!

Du kan enten medbringe dit eget it-udstyr eller få hjælp på de opstillede pc'ere.

I IT-caféen kan du bl.a.:

Få hjælp til at komme i gang med at bruge en pc
Få hjælp til iPad, tablets, smartphones og lign.
Få hjælp til at bruge e-ressourcer som borger.dk og lign.
Og meget mere!
Du behøver ikke tilmelde dig. Du møder bare op med det emne, du gerne vil vide mere om eller har behov for hjælp til. Alle er velkomne!
Udstilling | Blandet/Ukendt

Udstilling: Poesimaskinen

Herning Bibliotekerne, kl. 00.

Mandag den 21. oktober til mandag den 4. november 2019, kl. 00.
Sted:
Udforsk poesimaskinen og leg med digital litteratur. Poesimaskinen giver brugerne mulighed for at opleve, hvad der kan ske, når litteraturen folder sig ud i et digitalt univers. Den ene side af installationen præsenterer originale og opfindsomme litteratur apps på tre tilhørende iPads. På den anden side af installationen kan brugerne skabe deres egne digte og printe dem ud. Digtene komponeres af ord og sætninger, som Ursula Andkjær Olsen har forfattet til Poesimaskinen. Teksterne kredser om begreberne Had, Spørgsmål og Kærlighed.

Poesimaskinen er udstillet i biblioteksrummet fra mandag den 21. oktober til og med mandag d. 4 november