ARRANGEMENTER, KONCERTER, UDSTILLINGER, GUIDEDE TURE

... find det hele i Sydvestjyllands kalender.

Vadehavsområdet - fra Tønder i syd til Nymindegab i nord - er rigt på begivenheder og guidede ture, hvor natur og historie ofte indgår som en del af en inspirerende scenografi.

Få oplevelser og sanseindtryk overalt, fra Nordens ældste by, 1300 år gamle Ribe, til scenerier langs Vestkysten.

I kalenderen finder du forslag til en række arrangementer og ture inden for musik, kultur, natur, kunsthåndværk, idræts- og handelsbegivenheder, som er et besøg værd, hvis de passer ind i din ferie i Sydvestjylland.

F.eks. er alle områdets store byer fulde af spændende juleoplevelser hele december måned.

Kommende arrangementer i Sydvestjylland

   
Vælg en periode hvor du ønsker at se arrangementer.
Du kan afgrænse søgningen på én eller flere genrer, eller søge fritekst efter bestemte arrangementer.
Hvor:
Fra:
Til:
Genrer (sæt kryds):
Koncerter Udstillinger Børn
Festival og events Sport Film
Kirker & klassisk Natur Diverse
Søg efter arrangementer:

Brorsonsminde

   
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
5/1 2012
Brorsonsminde
Fiskergade 13
6760 Ribe
Tlf: 75411050


Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.3301, Lon 8.76106

Brorsonsminde er et kulturhus med selskabslokaler og mødelokaler midt i middelalderbyen, Ribes ældste og smukkeste kvarter. Brorsonsminde ligger kun en kort gåtur fra Domkirken og et stenkast fra Stormflodssøjlen på Skibbroen. Huset er opkaldt efter salmedigteren Brorson (1694-1764), som de sidste godt 20 år af sit liv var Biskop ved Ribe Domkirke, hver dag kan man høre klokkespillet fra Domkirken spille en af hans smukkeste salmer "Den yndigste Rose er funden".

Brorsonsminde har en mere end hundredårig historie som missionshus siden det blev bygget i 1899 af Indre Mission. Her har gennem årene været holdt søndagsskole, kirkelige møder for byens befolkning, spejder- og ungdomsmøder. I 2007 blev huset nænsomt restaureret og moderniseret af stedets nuværende ejere. Her mødes nu byens borgere til kulturelle arrangementer og til de forskellige fester, der fejres gennem livet. Også besøgende udefra sætter pris på at mødes et sted, som med sit arkitektoniske særpræg skiller sig ud fra nyere hotellers selskabslokaler og gængse mødelokaler