Dissing - musikalsk foredrag - med Livemusik.
Enestående arrangement dedikeret Povl Dissing. Foredrag af Jens Folmer Jepsen- skrev biografien om Povl Dissing. Kunstneren Bisse fortolker sangene m musikerne Jan Schønemann guitar, Anders Pedersen guitar, Thøger Lund kontrabas og Christian Søgaard. Arrangeret af Brugerforeningen ved Svendborg Forsamlingshus.
Bemærk
Billetpris online 220kr - stiger syv dage før til 250kr.
Billetpris i døren: 250kr
Svendborg Forsamlingshus har fået en enestående chance for at huse et arrangement dedikeret til Povl Dissing, der døde i 2022.
I mere end 60 år var Povl Dissing en opsigtsvækkende, omdiskuteret og elsket stemme i dansk musikliv med sin blanding af blues, folk og rock. I begyndelsen vidste folk ikke, hvad de skulle mene om hans hæse og teatralske måde at synge på, men siden blev han en afholdt og folkekær visesanger via samarbejder med bl.a. Beefeaters, Cæsar, Trille, Peter Thorup, Benny Holst og ikke mindst nationalpoeten Benny Andersen.
Jens Folmer Jepsen (forfatter, filminstruktør samt tidligere direktør for Aarhus Festuge) har i samarbejde med Povl og hans kone skrevet Dissing biografien "Fra ende til anden". Bogen er blevet flot modtaget og nomineret til en Blixen pris. Jens Folmer Jepsen stod også bag den store hyldest koncert til Dissing på Tønder Festival 2022. Sidenhen er koncert-fortællingen vist rundt i hele landet. I foredraget indgår også lydklip med sjældne Dissing sange - illustreret med fotos og tegninger gennem tiden.
Medvirkende:
Den farvestrålende og særegne kunstner Bisse synger Povls sange på sin helt egen måde. Bisse får teksterne til at stå lysende klart for tilhørerne. Hans enorme produktion vidner om, at der har været fart over feltet. Siden han udgav sit første soloalbum i 2015 har han udgivet 14 albums.
Derudover medvirker Jan Schønemann guitar, Anders Pedersen guitar, Thøger Lund kontrabas og Christian Søgaard, som igennem mange år var en del af Povl Dissings faste orkester, på harmonikaOnsdag den 10. april 2024, kl. 19.30-23. Entré: 220 krSvendborg Forsamlingshus, Lundevej 2, Svendborg