Foredrag med Ditte Larsen: Kunsten at strikke.
Kom til et malerisk foredrag, når strikdesigner Ditte Larsen besøger Skovgaard Museet og fortæller om sit arbejde med at skabe strikdesigns fra kunst tirsdag d. 23. april kl. 16:30-18.
Kom til et malerisk foredrag, når strikdesigner Ditte Larsen besøger Skovgaard Museet og fortæller om sit arbejde med at skabe strikdesigns fra kunst tirsdag d. 23. april kl. 16:30-18.
Ditte Larsen har udgivet en række strikkebøger med opskrifter inspireret af billedkunstnere som Marie Krøyer, Thorvald Bindesbøll, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi.
Ditte vil blandt andet fortælle om sit arbejde med Thorvald Bindesbølls værker, som er repræseneret i Skovgaard Museets samling. Hør om hendes arbejdsmetoder, overvejelser omkring farvevalg og garnkvaliteter samt om arbejdet med formsprog og designelementer med afsæt i kunstnernes motiver.
Medbring gerne eget strikketøj at arbejde med under foredraget.
Ditte Larsen har gennem de sidste 40 år været en markant del af den danske strikkeverden. Hun er grundlægger og tidligere indehaver af den legendariske butik Sommerfuglen ved Vandkunsten.
Det vil være muligt at se en mindre udstilling med udvalgte designs på museet.
Tilmelding til trix@skovgaardmuseet.dk. Pris: 100 kr. Billetter betales via MobilePay på dagenTirsdag den 23. april 2024, 16:00-18:00. Entré: 100 krSkovgaard Museet i Viborg, Domkirkestræde 2-4, Viborg