Musikeftermiddag i Bording Forsamlingshus.
Onsdag eftermiddag den 17. april er der musikeftermiddag i Bording Forsamlingshus. Det er Engesvang Seniororkester der kommer og underholder. Orkesteret blev startet i september 2009, da nogle efterlønnere og pensionister fandt sammen om at spille musik. Efterhånden er flere kommet til, så orkesteret i dag består af 14 musikere. Orkesteret består mest af blæsere men der er også harmonika, guitar, bas, klaver og en sangsolist med.
Engesvang Seniororkester er kendt for et særdeles afvekslende og meget bredt repertoire. Det spænder fra svenske harmonikaviser til swingnumre fra den store amerikanske sangbog. Det er musik hentet fra Armstrong, Elvis, Fats Domino, Bill Haley, Beatles og mange flere. Selvfølgelig er der også masser af danske evergreens på programmet.
Det er en gruppe borgere i Bording, der er gået sammen om at arrangere koncerten. Entreen er 50,-kr. Og den indbefatter kaffe og kage i pausenOnsdag den 17. april 2024, 14:00 - 16:00. Entré: 50 krBording Forsamlingshus, Søndergade 15, Bording