Ritualets og ofringens kraft.
Vi skal lære om ritualets og ofringens kraft og selv udvikle vores eget unikke ritual, som vi skal udføre i naturen. Arrangeret af Naturpark Åmosens sekretariat.
Foråret står på spring, jorden er frugtbar, og årstiden er perfekt til at bede om hjælp til det du har brug for eller ønsker mere af i dit liv.
Hele Tissø og området omkring siges at være hellig og have en magisk kraft. På denne guidede vandring i åndernes rige kommer du helt tæt på et udpluk af forhistoriens kultiske ofringer og ritualer. Vi skal besøge nogle af de særlige og kraftfulde, hellige steder, der i fortiden var præget af rituelle handlinger
Vi hører om fortidens traditioner, mens vi oplever de sakrale steder i landskabet og forbinder os til den kraft, der er på stedet.
Du hører om baggrunden for udvekslingen mellem menneske og guddom/natur - og den kraft - årstidens cyklus og kredsløb - der binder det hele sammen. Hvad ligger der i den hellige handling at give et offer? Hvordan gøres det? Og ikke mindst hvorfor? Og giver det virkelig mening for mennesker i dag? Er naturen levende og besjælet og hvordan hænger det hele sammen?
Turen er inklusiv sandwich + vand, kaffe/te
Guide: Maria Lisette Jacobsen, kendt som den nordiske shaman Hyldemor fra DR2-dokumentaren Heksen, Hedningen og Hyldemor, udmarker sig ved sin ligefremme, levende og inspirerende formidling af urtemedicin og naturspiritualitet.
Maria er uddannet arkæolog og har en fortid i museumsbranchen.
Husk: Varmt tøj til vejret, vandrestøvler, tæppe, evt. siddeunderlagSøndag den 31. marts 2024, kl. 11-15. Entré: 499 krFugledegård-Tissø Vikingecenter, Bakkendrupvej 28, Store Fuglede