Folk og fabrikker på Ydre Nørrebro.
Ydre Nørrebro voksede op omkring jernbane og industri. Togene og de rygende skorstene er væk, men man kan stadig følge sporene og se hvordan kvarteret blev formet.
Vandringen følger gamle spor af Nordbanen, der danner rygrad i Nørrebroparken, og man kan møde Jesus fra Lersøen.
Turens fokus er på de gamle dage med fabrikker og arbejdere. Herude lå giganter som Atlas, Titan, Genereral Motors samt en underskov af mindre virksomheder. Hør om industriens guldalder og forfald, med forurening fra 1960'erne, brand og rockerkrig. Du kan også opleve en ret ukendt del af København, med klare spor fra fortiden. Kvarteret er etnisk og socialt sammensat, og fuldt af spændende hjørner, hvor der foregår mere end man skulle tro.
Paul Hartvigson guider,Søndag den 21. april 2024, kl. 11-13 Mødested: Ved neonskiltene.Den Røde Plads, Nørrebrogade 210, København N