Orange og Rosévin-smagning - Find din forårsfavorit.
Smagningen bliver kommenteret af Morten Wulff. Sæsonen for indtagelse af rosévin er lige på nippet til at bryde ud i det ganske. forårslandland. Vi svælger i forskellige nuancer af pink og orange på caféer, i.
Vores haver og parker, og vi fejrer det klare forårslys med den fashionable
kunst, det er at drikke årets første friske vine i funky farver. Hvilke vine falder
egentlig i din smag, for er en rosé bare en rosé og hvad sker der egentlig når vi
sammenligner Rosé og Orange
Lige præcis hvilken farve, der falder i din smag, kan du teste på lørdag den 25.
april mellem kl. 19 og 22, når Wine Note inviterer på
vinsmagning. Det foregår i Frederiksberg Vinhandel på Frederiksberg Allé 25
Hvad er Rosé
De fleste vinsnobber vil nok mene at rosé ikke er ægte vin, men kære læser, lyt
ikke til dem, for de senere år er der flere og flere vinmagere, der er begyndt at
tage Rosé-diciplinen alvorligt. Hvis du har valgt din vinhandler med omhu, er
der derfor stor sandsynlighed for, at der er masser af de velsmagende pink
dråber på hylderne. Dråber der udtrykker det vi så gerne vil smage på her om
foråret, nemlig friskhed med en forventning om sommernætter, friske
jordbær og hygge i det fri.
Rosévin har vel egentlig sjældent været tænkt som andet end noget man skulle
drikke i varmen, når de almindelige røde bliver lidt for tunge. Roséernes
moderland ligger i franske Provence og i det nordlige Spanien, hvor retterne
dufter af fisk, brød og vilde krydderurter. Altså et sted hvor livet leves let og
uhøjtideligt. Det er et dejligt sted, men også et sted der hvert år bliver fyldt
med turister der tørster efter rosé og lette fiskeretter. Denne cocktail a
masseturisme kombineret med sol og sommer kan ofte bevirke at kvaliteten
kommer til at halte, da efterspørgslen for vinbønderne kan synes uendelig.
Heldigvis er vine med de smukke pink nuancer ikke alene et fransk eller
spansk anliggende. Der laves vine i denne genre over hele kloden, og selvom
der er langt mellem snapsene, er det muligt at finde fantastiske rosévine alle
steder. Med andre ord, jagter man sin rosé længe nok, kan man finde vine, der
til fulde lever op til smukke røde og hvide letlevende vine, og som giver
skønne forårsfornemmelser i hele kroppen.
Hvad er opskriften på Rosé ?
"Nogle tror at man laver rosé ved at blande hvid og rød, og det vil helt sikkert
også give en vin med en rosé farve, men det er altså ikke på den måde man
laver rosévin. Der er 2 fremherskende metoder at lave vinen på, hvor den ene
går ud på at lade mosten have kontakt med drueskallerne fra blå druer i et
forholdsvis kort stykke tid. Jo kortere jo lysere vin. Ved den anden metode
presses saften direkte fra de røde druer, hvilket giver lyse og friske vine.
Når man drikker rosé, skal den drikkes frisk. Der er ikke noget
gemmepotentiale i vinen, så du skal sørge for at du drikker vinen i den seneste
årgang, til nøds fra årgangen før. Det vil sige, at de vine der er gode nu er fra
2017 og 2018. Desuden er det også vigtigt at huske, at rosé også kan drikkes
med bobler. Lige på det område mener jeg at de pink Cava'er er de mest
interessante. Dels har de en bedre frugtfylde end kusinerne fra Champagne,
og dels passer prisen meget bedre til denne type vin, der efter min mening
aldrig må koste mere end omkring 200 kroner pr. flaske."
Rosé er forår og sommer. Det er lette bomuldskjoler og shorts. Det er børnene
der leger i naturen mens de voksne der hygger sig - f.eks med en flaske rosé.
Hvad er Orange
Der er sikkert nogle mennesker der har kløet sig lidt i håret når en fuldskægget
sommelier fra en af byens såkaldte hipsterrestauranter tilbyder deres kunder
orangevin. Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med begrebet før, tænker
man måske at der er tale om landeplagen Aperol der på voldsomte vis har
indtaget det danske sommerland, men nej !!
Det drejer sig om en helt ny korridor i vinlandskabet der i de senere år er
vokset frem af forkynderne fra naturvinsbevægelsens følsomme hænder.
Nu kan man jo skrive side op og side ned omkring produktionsprocesser når
man laver orangevin, men det vigtigste er jo i virkeligheden hvordan de
smager
Det første man tænker over vil nok være at det er en hel anden type vin, end
noget man før har smagt. Vinen er ikke sprød og frisk som en almindelig
hvidvin, og der kan godt være noget bedaget over oplevelsen første gang man
stikker næsen i glasset. Til gengæld kan vinen byde på en lang række andre
kvaliteter. Farven er selvfølgelig en orange der kan være mere eller mindre
intens i udtrykket. I næsen får man ofte noget moden pære, kvæde, jackfruit,
friske hasselnødder og sågar enebær og tit også noget floralt. I munden har
vinen en tørrende virkning fra garvesyre, masser af fylde, og der bliver tilføjet
indtryk af tørret frugt og meget moden grapefrugt. Orange vine vil som regel
have en noget længere efterklang i munden end almindelig hvidvin.
Hvad er opskriften på Orange ?
Selve fænomenet følger lidt samme logik som den man bruger når man siger at
alle vitaminerne og halvdelen af smagen sidder i skrællen på grøntsagerne. Så
hvorfor skrælle dem, når alt det gode nu en gang sidder der.
Når den samme logik følges når der laves hvidvin bliver resultatet Orangevin.
Dette sker fordi det farveløse (Det hvide) i en hvidvin opstår netop fordi juicen
kun har minimal kontakt med selve drueskindet.
Helt overordnede er definition på orangevin nemlig det at skallerne ligger og
bliver opblødt i juicen på samme måde som man kender det fra rødvin der
laves af blå druer. I det orange univers sker det samme bare med grønne druer
der trods den grønne farve også har en smule rødt og brunt pigment siddende i
skallerne. En del af den brune farve kan også komme fra oxidering af frugten
på samme måde som enhver kender det fra det brune der trækker hen over
æblestykker når de ligger et lille stykke tid på tallerkenen. Begge dele giver en
markant smag til vinen
Der er selvfølgelig mange varianter, fra det næsten stramme til det meget
oxiderede, men alle byder på en anderledes og ofte spændende oplevelse der
skal prøves hvis man er vinentusiast. For nogen bliver en kærlighedsaffære
med orangevin ligefrem til et forhold til den eneste eneTorsdag den 25. april 2024 Entré: 299 krFrederiksberg Vinhandel, Frederiksberg Alle 25, Frederiksberg C