Krigerne: romerske legionærer, germanske krigsherrer og skjoldmøer.
Kom til foredrag om militær oprustning i jernaldertidens Danmark onsdag 8. maj kl. 19.00.
Var der romere i Danmark? I tiden omkring Kristi fødsel ser "danske" stammer Romerriget trænge helt op til deres område. Det fører til en voldsom oprustning, men også en stor rigdom i de lokale jernaldersamfund. Aftenens foredrag handler om romerske legionærer, om germanere i romersk tjeneste, om kvinder og børn i romerske og skandinaviske hære og ikke mindst om resultater fra et nyt forskningsprojekt, "Under pres", om krig og diplomati i jernalderen.
Oplægsholder, Xenia Pauli Jensen, er forhistorisk arkæolog, ph.d. og seniorforsker på Moesgaard Museum. Hendes speciale er krig og konflikt i jernalderen og kontakter til Romerriget og den keltiske verden. Hun er fagligt ansvarlig for den permanente udstilling om våbenofferet fra Illerup Ådal og leder forskningsprojektet "Under pres - krig, diplomati og magtarkitektur omkring Kristi fødsel".
Praktiske oplysninger- Dato: onsdag 8. maj 2024
- Sted: Auditoriet, Moesgaard Museum
- Tidspunkt: Kl. 19.00 - 20.15
- Pris: 150 kr.voksne, 100 kr. for børn og unge under 18 år (Årskortholdere: 100 kr.)
KØB BILLETOnsdag den 8. maj 2024, kl. 19-20.15.Moesgård Museum, Moesgård Allé 15, Højbjerg