Vild pizza i brændefyret med NaturKulturVarde.
Brændefyret stenovn, grønt fra naturens køkkenhave og nybagte pizzaer danner ramme om en forrygende dag med sprød pizza i det fri.
Tag familien med på jagt efter verdens bedste pizzasovs med NaturKulturVarde - og bliv inspireret af alle de velsmagende ingredienser, der findes lige for næsen af os i naturen. På dagen får I selv "fingrene i farsen", inden pizzaen bages sprød i den brændefyrede ovn.
Program:
Vi starter dagen med at gå på jagt i naturens egen køkkenhave omkring den Gl. Skovfogedbolig. Naturvejlederen guider jer igennem, hvilke planter der er spiselige, og hvad der er godt at samle ind og ikke mindst; smager det godt?
Efter rundturen deles I op i mindre grupper, og så er det på jagt efter ingredienser til jeres version af "verden bedste pizzasovs".
Når sovsen er lavet, så skal der rulles - dejen rulles ultratyndt, så den bliver knasende sprød. Det hele toppes op med Unika ost fra det lokale Tistrup Mejeri, så mangler vi kun at tilsætte højvarme fra den brændefyrede stenovn - og så er det velbekomme.
Pris pr. person 150 kr. inkl. frokost.
Prisen er ens for både børn og voksne
Kontakt: vam@vardemuseum.dk / +45 75 22 08 77Fredag den 10. maj 2024, kl. 12.30-15. Entré: 150 krNaturKulturVarde, Gl. Skovfogedbolig, Sdr. Plantage, Roustvej 111, Varde