Det sker i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Aftenåbning: En rejse, der aldrig slutter.
Artist talk med indblik i fortæller Maria Junghans' kunstneriske arbejdsproces For Maria er det en evig rejse, når hun skaber og fortæller historier. Denne aften er fokus på hendes fortælling "Ræk mig din hånd" om kunstnerægteparret Anne Marie og Carl. Med en intellektuel, såvel som sanselig, research af kunstnerparrets liv og værker har Maria skabt en fortælling, der sætter parrets historie i relation til nutiden, og de menneskelige spørgsmål, der kræver svar. En fortælling, som forandrer sig, sætter nye spor og åbner for ny erkendelse, hver gang hun fortæller den.

Fortællingen blev sidste år sat i musik af fløjtenist Karolina Leedo og guitarist Mikkel Egelund Nielsen, og trioen modtog i år Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat til at videreudvikle historien i 10 podcasts, og tage den på turné til ti relevante steder i Danmark.

Maria Junghans er en af Danmarks bedste fortællere. Hun giver publikum store fortællinger om menneskets eksistens, tvivl, kamp og lykke. Fortællinger, hvor man bliver lidt klogere og mærker nærværet i nuet. Arrangeret af Odense Bys Museer.
Tirsdag den 29. juni 2021, kl. 19-21.
Carl Nielsens Barndomshjem, Odensevej 2A, Nr. Lyndelse, Årslev