Det sker i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Dit digitale bibliotek på 15 minutter! - Historiens Verden.
Har du 15 minutter? Så giver biblioteket dig en hurtig rundvisning i en række digitale tilbud, når vi streamer live fra bibliotekets facebookside!. Vidste du, at dit bibliotek råder over en lang række digitale tilbud, som du har adgang til, hvis blot du er oprettet som låner og bor i Faaborg-Midtfyn Kommune?

Find dit yndlingsmagasin, bliv klogere på historien og gå på opdagelse i en lang række ældre avisnotitser! Det er blot noget af alt det, dit bibliotek kan tilbyde... Men hvordan fungerer det nu lige, og hvordan bruger man egentlig siderne?

Hvis du har 15 minutter, så giver Heidi, Lisa, Lilian og Ester fra Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne dig en hurtig digital rundvisning, når vi streamer live fra biblioteket på bibliotekets Facebookside følgende dage kl. 15.00:

Torsdag d. 10/6, kl. 15.00: Den digitale bladkiosk Pressreader /v. Heidi
Fredag d. 11/6, kl. 15.00: Bliv klogere på Historiens Verden /v. Lisa
Torsdag d. 17/6, kl. 15.00: Kom i gang med gamle danske aviser på Mediestream /v. Lilian
Torsdag d. 24/6, kl. 15.00: Engelske e- og lydbøger samt magasiner på eReolen Global /v. Ester

Alle streamingerne bliver optaget og vil efterfølgende kunne ses på bibliotekets Facebookside. Der er mulighed for at stille spørgsmål i kommentarsporet, som personalet efterfølgende vil besvare.
Fredag den 11. juni 2021, kl. 15. Entré: Gratis billetter
Faaborg Bibliotek, Herregårdscentret 17, Faaborg