Koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Kom til en gratis udendørs koncert i smukke historiske rammer på Roskilde Kloster. Koncerten er en del af Schubertiaden 2021. Den Kongelige Livgardes Musikkorps giver skumringskoncert i klostergården på Roskilde Kloster.
Her spiller de et fint, blandet repertoire, også med musik fra Schuberts tid - og naturligvis nogle af de kendte marcher.

Varighed ca. 1 time.

Tilskuerne sidder på klosterets store græsplæne. Medbring egen stol eller tæppe.
Man er også velkommen til selv at medbringe lidt godt at spise og drikke.

I tilfælde af regn - eller varsel om regn - aflyses koncerten.

Koncerten støttes af Roskilde Kommunes Kulturpulje.

Onsdag den 11. august 2021, kl. 19-20.15.
Roskilde Kloster
Fri entré