Dato

Museer

Viser 6 events fra/efter 25. jul. 2021

Udendørs workshop: Lav din egen evighedshave
14 Aug Workshop

Udendørs workshop: Lav din egen evighedshave

Lørdag den 14. august 2021, kl. 15.
Pris: Entré: 150 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Cisternerne, Søndermarken - Overfor Frederiksberg Slot, Frederiksberg
Sommeren er kommet, og hvilken bedre måde at fejre den på end i Søndermarken med fingrene i blomstermulden? På workshoppen får I frie rammer til at skabe de smukkeste små haver med inspiration fra de grønne omgivelser i Søndermarken..

Årets udstilling i Cisternerne er skabt af den argentinskfødte kunstner Tomás Saraceno. Her inviteres publikum til at opleve et skelsættende arbejde af en kunstner, der vedvarende udfordrer vores måder at kommunikere og interagere på, både med hinanden og med andre arter. Vandet, der vedvarende siver gennem Cisternernes betonkonstruktion, danner et underjordisk, natsort hav, og udstillingen skal således opleves fra båd.

Udstillingens titel Event Horizon er en metafor for det point of no return menneskeheden står overfor idag, hvor klimaforandringer uigenkaldeligt har ændret vores livsvilkår. Men på trods af det umiddelbart dystopiske i udstillingens titel glimter håbet ikke desto mindre et sted i Cisternernes underjordiske og ufremkommelige mørk.

På denne workshop vil du blive klogere på, hvad et økosystem egentlig er, og hvordan man laver sit eget, hvor vand, kulstof og kvælstof bliver genbrugt igen og igen.

Økosystemer kan, udover at leve for evigt, blive vanvittigt smukke! I Cisternerne får du muligheden for at skabe et unikt økosystem i dit eget yndlingsglas. Hvis du passer på det, vil det med tiden udvikle sig og leve videre.

HUSK at medbringe et sylteglas, vinballon eller en anden beholder med tætsluttet låg - vi anbefaler et stort glas, men man kan lave smukke haver i alle slags størrelser. Og så står vi klar med naturen og alle de andre remedier.

Varighed: 1, 5 time
Entré: Voksne: 150 kr. Børn: 95.
Prisen inkluderer workshop & udstillingsbesøg via gangbro. (vær opmærksom på, at man ikke får mulighed for at sejle i bådene til dette event)

Husk praktisk tøj og coronapas.

Entré: 150 kr
Vis kort
Aftenomvisning med sejlads: Klima, kunst & konservering
17 Aug Omvisning

Aftenomvisning med sejlads: Klima, kunst & konservering

Tirsdag den 17. august 2021, kl. 18.
Pris: Entré: 150 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Cisternerne, Søndermarken - Overfor Frederiksberg Slot, Frederiksberg
I løbet af 2021 byder Cisternerne på forskellige eksklusive temaomvisninger, hvor vi dykker helt ned i detaljen på den aktuelle udstilling eller de underjordiske rums unikke karakter..

Denne aften udenfor åbningstid kan du høre kunsthistoriker Aristea Pappas og konservatorstuderende Hildur Ploder fortælle om Cisternernes særegne karakter fra et udstillingsperspektiv.

Hvad gør det særlige klima, og hvilke muligheder opstår der for nyskabende kunstoplevelser? Hvad må man som kunstner og kurator altid tænke med i udviklingen af kunstinstallationerne i dybet under Søndermarken?

Cisternerne blev bygget i midten af 1800-tallet som vandreservoir til opbevaring af flere millioner liter drikkevand, og det var dengang således ikke tænkt som et sted, hvor mennesker skulle kunne bevæge sig rundt. I dag fungerer Cisternernes kolde og fugtige kamre som udstillingssted for samtidskunst, hvor dens kunstnere skaber totalinstallationer til de underjordiske rum, der spiller sammen med og understreger Cisternernes helt særegne arkitektur, klima, stemning og historie.

På omvisningen vil du få dybdegående indblik i, hvordan disse særlige omgivelser påvirker kunsten fra en konservators synspunkt, og hvad et klima som Cisternernes kan gøre ved de udstillede kunstværker.

Efter omvisningen sendes de besøgende ned i udstillingen, som i år skal opleves fra båd.

Vær opmærksom på, at man efter endt omvisning selv skal sejle båden & være iklædt varmt tøj, da det er køligt i Cisternerne
Vis kort
Offentlige aftenomvisninger med sejlads
5 Sep Omvisning

Offentlige aftenomvisninger med sejlads

Søndag den 5. september 2021, kl. 18.
Pris: Entré: 150 kr

Cisternerne, Søndermarken - Overfor Frederiksberg Slot, Frederiksberg
I 2021 inviterer Cisternerne hver måned til en eksklusiv oplevelse i vores underjordiske søjlegange..

Her får man både en stemningsfuld sejltur og indføring i Tomás Saracenos udstilling Event Horizon samt en levende fortælling om Cisternernes historie, arkitektur & særlige klimatiske forhold.

Omvisningen finder sted den første søndag i hver måned.

Vær opmærksom på, at man selv skal sejle båden & være iklædt varmt tøj, da det er køligt i Cisternerne
Vis kort
Aftenomvisning med sejlads: Tomás Saraceno og vandets betydning(er)
11 Sep Omvisning

Aftenomvisning med sejlads: Tomás Saraceno og vandets betydning(er)

Lørdag den 11. september 2021, kl. 10.
Pris: Entré: 150 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Cisternerne, Søndermarken - Overfor Frederiksberg Slot, Frederiksberg
Kom med på en helt særlig aftenomvisning med efterfølgende sejlads i Cisternernes aktuelle udstilling Event Horizon af Tomás Saraceno..

I løbet af 2021 byder Cisternerne på forskellige eksklusive temaomvisninger, hvor vi dykker helt ned i detaljen på den aktuelle udstilling eller de underjordiske rums unikke karakter.

På denne særlige omvisning udenfor åbningstid vil du høre kunsthistoriker Thea Jensen fortælle levende om udstillingen Event Horizon og om kunstneren Tomás Saracenos brug af vandets særlige egenskaber i sit kunstneriske virke, samt hvad det gør ved en kunstoplevelse, når vandet er det bærende element.

I Cisternernes aktuelle udstilling er vandet en central del af den oplevelse, der venter. Som besøgende sejler man i både gennem Cisternernes underjordiske, mørke søjlegange, og vandet er derfor en forudsætning for udstillingen, ligesom det er en forudsætning for al liv på jorden.

På omvisningen dykkes der ned i flere af udstillingens specifikke værker, bl.a. videoværket Living at the Bottom og the Ocean of Air, som viser den særlige edderkop, Argyroneta Aquatica, der har formået at tilpasse sig et liv under vand samt et såkaldt hybrid spind skabt af flere forskellige edderkopper, der på skift har indtaget rummet og spundet hvert deres spind i relation til hinandens.

Vær opmærksom på, at man efter endt omvisning selv skal sejle båden & være iklædt varmt tøj, da det er køligt i Cisternerne.

Vi glæder os til at se jer

Foto: Jens Markus Lindhe
Vis kort
Grænsefloden // Golden Days 2021
14 Sep Omvisning

Grænsefloden // Golden Days 2021

Tirsdag den 14. september 2021, kl. 19.
Pris: Entré: 150 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Cisternerne, Søndermarken - Overfor Frederiksberg Slot, Frederiksberg
Besøg Cisternerne under Golden Days og få fortællingen om grænsefloden i den græske mytologi af PhD i klassisk græsk, Marcel Lysgaard Lech, inden du sendes ned på en underjordisk rejse gennem udstillingen Event Horizon..

Med udstillingen Event Horizon er Cisternerne omdannet til et sælsomt undersøisk rum, hvor man som besøgende sejler ind i et ukendt og omsluttende mørke.

Rejsen og det natsorte vand under båden giver mindelser om Styx, grænsefloden mellem liv og død i den græske mytologi.

Oplevelsen starter med en introduktion til den mytologiske fortælling om Styx og færgemanden Charon, der fragtede de døde sjæle over floden, der fungerede som portalen til dødsriget ved PhD i klassisk græsk Marcel Lysgaard Lech

Aftenen afsluttes med en bådtur i udstillingen Event Horizon.
Husk en mønt til betaling af færgemanden eller kvinden!

Marcel Lysgaard Lech:
PhD i klassisk græsk ved Københavns Universitet og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet.
Foto: Andreas Omvik
Vis kort
Grænsefloden // Golden Days 2021
14 Sep Omvisning

Grænsefloden // Golden Days 2021

Tirsdag den 14. september 2021, kl. 20.