Dato

Museer


Viser 9 events fra/efter 28. sep. 2021

Friederike Brun - kosmopolit, forfatter og salonværtinde
7 Okt Foredrag

Friederike Brun - kosmopolit, forfatter og salonværtinde

Torsdag den 7. oktober 2021, kl. 19.
Pris: Entré: 90 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
I dette foredrag fortæller museumsinspektør Rikke Lagersted-Olsen om Sophienholms berømte salonværtinde, om familien Brun og om salonkulturen i Danmark i bredere forstand, som den foldede sig ud omkring år 1800..

Friederike Brun var på mange måder en usædvanlig kvinde for sin tid. Den berejste, intellektuelle og kreative Friederike Brun er først og fremmest kendt for sine Sophienholm saloner, som havde sin storhedstid i årene mellem 1810 og 1816. Friederike Bruns succesfulde ægtefælle, Constantin Brun, var formuende, og han gjorde det muligt for hustruen at føre et rigt selskabsliv, omgivet af kunstnere, videnskabsfolk og intellektuelle. Friederike Brun var veninde med Kamma Rahbek, som førte et mere beskedent selskabsliv i Bakkehuset. Mange af de danske forfattere, som besøgte Friederike Bruns salon, kom også i Kamma Rahbeks litterære mødested på Bakkehuset.

Med salonkulturens blomstring flytter selskabeligheden ind i folks private hjem, og i foredraget kigges der nærmere på, hvordan kvinderne dermed får en betydningsfuld rolle, som iscenesætter af og værtinde i salonerne.

Foredraget er en del af Historisk-topografisk Selskab for Frederiksbergs efterårsprogram. Medlemmer har fri entré men bedes tilmelde sig ved at bestille tilmelding til 0 kr. Ikke-medlemmer er også meget velkomne og bedes tilmelde sig ved at købe billet på forhånd. Billetter sælges kun i døren hvis der er ledige pladser
Vis kort
Sommeroplæsning for børn - Hanne Kvist

Sommeroplæsning for børn - Hanne Kvist

Lørdag den 9. oktober 2021, kl. 10-11.
Pris: Entré: 60 kr for voksne, gratis for børn

Hjemmeside: Se hjemmeside
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
Med arrangementsrækken "Sommeroplæsninger" giver Bakkehuset som litterært museum stemme til nogle af nutidens toneangivende danske forfattere..

I begyndelsen af guldalderen blev der jongleret med ord, læst op og snakket om litteratur i Bakkehusets stuer. Bakkehuset var et kulturelt mødested for tidens største forfattere og poeter, som kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og for at udveksle tanker og ideer. Som en hyldest til fortidens og nutidens litteratur holder Bakkehuset i august og september arrangementsrækken "Sommeroplæsninger", hvor forskellige forfattere læser op fra egne værker. Gennem fire oplæsninger for voksne og fire oplæsninger for børn giver Bakkehuset stemme til nogle af nutidens toneangivende danske forfattere af både voksen- og børnelitteratur og skaber rum for både fordybelse og kreativitet.

Lørdag den 9. oktober byder vi velkommen til den prisbelønnede børnebogsforfatter og illustrator Hanne Kvist. Kvist skriver for både store og små og er særligt kendt for sin børnebogsklassiker "Drengen med sølvhjelmen" fra 1997. Hun har et langt og bredt forfatterskab bag sig, der særligt kredser om ensomheden, relationer mellem dyr og mennesker samt om betydningen af stærke venskaber. Glæd jer til at tage imod Hanne Kvist i Bakkehusets historiske rammer!

Familieoplæsningen henvender sig særligt til børn i alderen 5-12 år, men alle børn er velkomne. Oplæsningen ledsages af et kreativt værksted, hvor både børn og voksne kan tegne, lave papirklip, folde æsker eller andet, mens oplæsningen står på.

Billetter til oplæsningen sælges kun via Billetto. Entré til Bakkehuset er inkluderet i billetprisen, og museets udstilling i stueetagen samt Eventyrakademiet kan besøges efter oplæsningen. Det er gratis for børn at deltage i oplæsningen, men tilmelding er påkrævet via Billetto.

Oplæsningen foregår på museets førstesal, som tilgås via trappe
Vis kort
Åben omvisning i Bakkehuset
10 Okt Omvisning

Åben omvisning i Bakkehuset

Søndag den 10. oktober 2021, kl. 14.
Pris: Entré: 75 kr

Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
Oplev stemningen i Kamma og Knud Lyne Rahbeks guldalderhjem og hør om livet i Bakkehuset på vores åbne omvisning i museet..

I de første årtier af 1800-tallet skabte Kamma og Knud Lyne Rahbek et mødested for tidens forfattere, videnskabsfolk og intellektuelle, og her kom H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, Grundtvig, Ingemann og mange andre. På omvisningen fortælles der også om det historiske hus, som har været både landevejskro og åndssvageanstalt, før det blev museum. Det er gratis at deltage i den åbne omvisning, når entreen til museet er betalt
Vis kort
Kulturnatten - på Bakkehuset
15 Okt Workshop

Kulturnatten - på Bakkehuset

Fredag den 15. oktober 2021, kl. 18-24.
Pris: Entré: Gratis med Kulturpas

Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
På Kulturnatten kan du besøge Kamma og Knud Lyne Rahbeks guldalderhjem, Bakkehusets særudstilling om broderi og deltage i vores programsatte aktiviteter. Bakkehuset dyrker denne efterårsaften mørket med dets gys og gru..

Gyset skærper sanserne og fører os sammen i kram og ikke mindst rædsel. Vi laver fede græskarlygter, læser gyselige historier for både børn og voksne og slutter af med foredrag om uhyggen i litteraturen. Kom med - hvis du tør!

Program:

kl. 18-21: Lav det uhyggeligste hoved i vores græskarværksted foran Bakkehuset

18.30-19.30: Skuespiller Mie Brandt fra Teatret Zeppelin har iført sig sit uhyggelige outfit og læser gyserhistorier op for børn

20.30: Guldalderen var andet end idyl og harmoni, og vi har gravet 1800-tallets skrækindjagende tekster frem fra støvet - oplæsning for voksne

22.30: "Det uhyggeligste jeg nogensinde har læst. Om gys og gru i litteraturen" - foredrag ved Asger Schnack
Vis kort
Åben omvisning i Bakkehuset
24 Okt Omvisning

Åben omvisning i Bakkehuset

Søndag den 24. oktober 2021, kl. 14.
Pris: Entré: 75 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
Oplev stemningen i Kamma og Knud Lyne Rahbeks guldalderhjem og hør om livet i Bakkehuset på vores åbne omvisning i museet..

I de første årtier af 1800-tallet skabte Kamma og Knud Lyne Rahbek et mødested for tidens forfattere, videnskabsfolk og intellektuelle, og her kom H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, Grundtvig, Ingemann og mange andre. På omvisningen fortælles der også om det historiske hus, som har været både landevejskro og åndssvageanstalt, før det blev museum. Det er gratis at deltage i den åbne omvisning, når entreen til museet er betalt
Vis kort
Åben omvisning i Bakkehuset
14 Nov Omvisning

Åben omvisning i Bakkehuset

Søndag den 14. november 2021, kl. 14.
Pris: Entré: 75 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
Oplev stemningen i Kamma og Knud Lyne Rahbeks guldalderhjem og hør om livet i Bakkehuset på vores åbne omvisning i museet..

I de første årtier af 1800-tallet skabte Kamma og Knud Lyne Rahbek et mødested for tidens forfattere, videnskabsfolk og intellektuelle, og her kom H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, Grundtvig, Ingemann og mange andre. På omvisningen fortælles der også om det historiske hus, som har været både landevejskro og åndssvageanstalt, før det blev museum. Det er gratis at deltage i den åbne omvisning, når entreen til museet er betalt
Vis kort
Litterær langbordsmiddag - Tusind og én nat
1 Dec Foredrag

Litterær langbordsmiddag - Tusind og én nat

Onsdag den 1. december 2021, Kl. 18-21.
Pris: Entré: 225 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
Sammen med oversætter Ellen Wulff dykker vi denne aften ned i "Tusind og én Nat" - et hovedværk i den arabiske folkelige fortællekunst. Før foredraget vil der være fællesspisning, baseret på årstidens råvarer..

For 200 år siden summede dagligstuen af liv og samtale på Bakkehuset hos Kamma og Knud Lyne Rahbek. Her blev digterne og forfatterne budt indenfor af det berømte ægtepar, og her blev man trakteret med et godt måltid mad og løftede litterære diskussioner. I ånden fra Kamma og Knud Lyne Rahbek byder vi inden for til fire litterære langbordsmiddage i Bakkehuset. Der dækkes op til fællesspisning og hyggeligt samvær, og efter maden præsenteres du for en af verdenslitteraturens udødelige klassikere.

Den 1. december dykker vi sammen med oversætter Ellen Wulff ned i "Tusind og én Nat" - et hovedværk i den arabiske folkelige fortællekunst, som rummer en samling af eventyr og sagn fra flere kulturer og tidsperioder.

Ellen Wulff præsenterer værkets spændende tilblivelseshistorie, form og indhold og dernæst fortæller hun lidt om sin egen tilgang til oversættelsesarbejdet, herunder valget af de arabiske tekster, der ligger til grund for den danske oversættelse, og hvordan man formidler de forskellige sproglige niveauer på dansk. Der vil være smagsprøver fra værket i form af kortere oplæsninger.

Ellen Wulff har undervist i sprogfagene hebraisk og arabisk samt i litteratur, og hun har oversat moderne arabisk litteratur samt hovedværker som "Koranen" (2006) og "Tusind og én Nat" (2013).

Til langbordsmiddagen serverer vi god mad baseret på årstidens råvarer, samt et lækkert glas vin - alt sammen en del af billetten.

Du er velkommen til arrangementet, lige meget om du har snuset til det litterære hovedværk på forhånd eller ej.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Adgangen til Bakkehusets 1. sal foregår via almindelig trappe. Dørene åbner kl. 17.30, og vi starter med fællesspisning kl. 18.00. Foredraget begynder kl. 19.30.

Billetter kan kun købes via Billetto
Vis kort
Åben omvisning i Bakkehuset - julespecial
5 Dec Omvisning

Åben omvisning i Bakkehuset - julespecial

Søndag den 5. december 2021, kl. 14.
Pris: Entré: 75 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
I guldalderen opstår mange af de juletraditioner, vi stadig dyrker i dag, og på denne særlige omvisning fortælles der om 1800-tallets jul..

Vi byder inden for til julestemning i Bakkehuset, når vi holder åben omvisning i museet med særligt fokus på julens historie og traditioner. Mange af de kendte og elskede julesange blev skrevet i guldalderen af forfattere som N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann, der kom på Bakkehuset i Kamma og Knud Lyne Rahbeks private hjem. Mange år senere flyttede Grundtvig selv ind i Bakkehuset, hvor han bl.a. digtede en salme.

Det er gratis at deltage i den åbne omvisning, når entréen til museet er betalt
Vis kort
Åben omvisning i Bakkehuset - julespecial
19 Dec Omvisning

Åben omvisning i Bakkehuset - julespecial

Søndag den 19. december 2021, kl. 14.
Pris: Entré: 75 kr

Hjemmeside: Se hjemmeside
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C
I guldalderen opstår mange af de juletraditioner, vi stadig dyrker i dag, og på denne særlige omvisning fortælles der om 1800-tallets jul..

Vi byder inden for til julestemning i Bakkehuset, når vi holder omvisning i museet med særligt fokus på julens historie og
traditioner. Mange af de kendte og elskede julesange blev skrevet i guldalderen af forfattere som N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann, der kom på Bakkehuset i Kamma og Knud Lyne Rahbeks private hjem. Mange år senere flyttede Grundtvig selv ind i Bakkehuset, hvor han bl.a. digtede en salme.

Det er gratis at deltage i den åbne omvisning, når entréen til museet er betalt
Vis kort