Dato

Museer


Viser 2 events fra/efter 12. maj 2021

Teatertur: Frederiksberg besat
28 Jun Andet

Teatertur: Frederiksberg besat

Mandag den 28. juni 2021, kl. 16-17.30.
Pris: Entré: 75 kr

Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
Tag med på byvandring og en tur tilbage til besættelsestidens Frederiksberg. Museumsinspektør Rikke Rottensten står for de spændende fortællinger undervejs..

Teatret og dets kunstnere blev præget af nazisternes besættelse i 1940. Man snoede sig udenom det værste, modstandskampen rykkede ind på scener som Riddersalen i Allégade - men efterhånden måtte flere kunstnere gå under jorden og skjule sig, blandt andet på de stille Frederiksbergske villaveje.

Mødested: Storm P. Museet på Frederiksberg Runddel.

Slutsted: Platanvej, Frederiksberg C.

Betaling ved fremmøde: kontant eller med kort i museets billetsalg
Vis kort
Latterfronten - politisk satire under 2. verdenskrig og idag
12 Maj Billedkunst

Latterfronten - politisk satire under 2. verdenskrig og idag

Fredag den 5. juni 2020 til søndag den 19. september 2021, kl. 11-17.
Pris: Entré: Voksen: 75 kr - Senior/Stud.: 60 kr - Børn og medlemmer fri entré

Hjemmeside: Se hjemmeside
Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
I udstillingen kan du opleve et tankevækkende møde mellem 1930'ernes og besættelsestidens satire og den politiske satire i dag..

Liva Weel synger en vise om at gøre modstand forklædt som en kærlighedssang, og Hitler vasker sine blodige hænder. Trump viser bar røv til Dronningen, og fra en kran over Rådhuspladsen forklarer Kirsten Birgit danskernes politikerlede.

Udstillingen markerer 75-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse og sætter fokus på satiren op til og under krigen. En periode, hvor den ekstreme, politiske udvikling i høj grad lå bladtegnere, komikere og scenekunstnere på sinde. Og hvor satiren var med til at samle folket mod besættelsesmagten. Satirikerne i revy og tegnekunst satte jobbet, deres sikkerhed - og ind imellem også livet - på spil for at være danskernes ventil mod tyskernes overmagt.

Samtidig taler vi i vores aktuelle samtid om, at den politiske satire har fået en renæssance. Og zoomer vi ind på den satiren i de to forskellige perioder, er der en del ligheder. Nu som dengang er målet for den politiske satire at udfordre politikere og selvudnævnte autoriteter. Afsløre usandheder og hykleri. Være ventil for alt det, som det ellers er svært at få luft for. Både op til samt under besættelsen og i nutidens globaliserede mediebillede var det - og kan det være - svært for satirikeren at udøve sit arbejde uden bekymring for uoverskuelige konsekvenser. Om end modangreb og censurpres i dag kommer fra mere diffuse og uberegnelige kanter end under besættelsen.

På udstillingen kan du se og lytte til en perlerække af værker af satirikere fra 1933 til i dag. Det gælder kunstnere som Herluf Bidstrup, Poul Henningsen, Storm P., Helge Kjærulff-Schmidt, Jonathan Spang og Roald Als. Du kan opleve hvordan besættelsestidens tegnere og revyfolk på opfindsom vis udtrykker deres kritik på trods af censur. Smile over karikaturer af Hermann Göring fra din plads i en plysset sofa - formet som et hagekors. Se og høre om Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms hidtil hemmeligholdte politiske souvenirs. Eller hvad med at udfordre dine ledsagere i et dilemmaspil?
Vis kort