| ALLE | Nordjylland | Midtjylland | Syddanmark | Hovedstaden | Sjælland |
Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.
Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen
Viser 4 events
Byfest koncert med duo Milonga
Det er et festligt program med tangoen i centrum og med enkelte afstikkere til Amazonas frodige jungle og Paris elegante saloner. Tangoen forener med Astor Piazzola¨s værker humor, passion og rytmisk nerve i en musik, der låner fra både den klassiske og den rytmiske tradition og kendes som Tango Nuevo. Det er en musik, som trak Tangoen ind i koncertsalene og var med til at udbrede Tangoen fra Argentina til resten af verden. Duo Milonga består af Didde Kildahl Christensen på fløjte og Cathal Per McDonald på guitar, som er musikere uddannet fra hhv. Århus og København's Universiteter. Entre: 50 kr/ gratis for børn og unge under 18 år
Sæsonåbning: Kalejdoskop
Ensemble MidtVest åbner sæsonen med et program, der ser verden gennem den klassiske musiks fader, Johann Sebastian Bachs, linse - og herfra folder en farverig verden af musikalske traditioner, rytmer, klange og melodier sig ud.
Ligesom mønstrene i et kalejdoskop hele tiden forandrer sig, bevæger koncerten sig gennem forskellige musikalske stemninger og udtryk - fra Bachs klare linjer til Debussys farverige klangunivers, Glass'
hypnotiske puls og melodiske landskaber hos Grieg og Dvorák.
Luk øjnene, og lad musikken skabe sine egne billeder - præcis som når man ser hvirvlen af stadigt skiftende former og farver i et kalejdoskop.
Der spilles blandt andet uddrag fra følgende værker:
Claude Debussy: Violinsonate, Ralph Vaughan Williams:
"Household Music," Philip Glass: "Tales from the Loop,"
Edvard Grieg: "Peer Gynt," Antonín Dvorák: Klaverkvartet nr. 2 samt værker af Johann Sebastian Bach.
OBS: Der er en warm-up talk til koncerten fra kl. 19.00 - selve koncerten begynder kl. 19.30. Vi glæder os til at se dig til det hele!
Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify
Thy Kammermusikfestival besøger Herning Kirke
Thy Kammermusikfestival er en årlig tilbagevendende begivenhed i Thy og på Mors, hvor unge, professionelle klassiske musikere på internationalt niveau, strygere, blæsere og pianister mødes og indstuderer kammermusik under kyndig vejledning og medvirken af 5 internationalt højt estimerede "mestre". Arrangementet foregår 15 dage i august.
Nogle af koncerterne foregår uden for Thy, bl.a. denne, hvor 8 internationalt lovende unge musikere spiller sammen på skift i en strygekvartet. (Se programmet som det andet billede, øverst)
Der er indlagt en kort pause undervejs, og billetter købes ved døren.
