| ALLE | Nordjylland | Midtjylland | Syddanmark | Hovedstaden | Sjælland |
Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.
Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen
Viser 2 events i Region Sjælland
Julekoncert - Bel Canto Koret
Koncertens første del tager publikum med på en musikalsk rejse til Canada gennem sange af Joni Mitchell, Leonard Cohen, k. d. lang og Gordon Lightfoot. Disse komponister har det til fælles, at de har skrevet tidløse sange med vedkommende tekster og smukke melodier - nogle med et strejf af jul. I koncertens anden del fordyber koret sig i den klassiske julemusik med udvalgte satser fra Hän-dels Messias, Vivaldis Gloria og Bachs Jesus bleibet meine Freude. Der vil også være et udvalg af nyere julemusik, herunder værker af de norske komponister Ola Gjeilo og Kim André Arnesen, som på smukkeste vis forener det moderne og det klassiske i deres julekompositioner. Koret bliver akkompagneret af klaver og en blæsertrio, og koncerten varer ca. 75 minutter
Händel: Messias I + II
Der er en international solist- og orkesterbesætning, med brug af originalinstrumenter for at sikre et autentisk klangbillede.
Sjølund Kammerkor og et til lejligheden udvidet Sct. Mikkels Kantori synger. Orkestret er sammensat af, og spiller under ledelse af koncertmester Alison Luthmers.
Händel komponerede værket i løbet af kun 24 dage i 1741, og det uropførtes i Dublin i 1742. Teksten består af uddrag fra King James' Bible og Coverdale Psalter, sammensat af Charles Jennens.
Billetter til enhedspris 200,- kr
BEMÆRK: der er begrænset udsyn fra visse siddepladser. Pladser er unummererede, og der gælder først-til-mølle princippet. Dørene åbnes kl. 15.15
