Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil

Viser 19 events mellem 1. og 7. aug. 2021

Gudstjeneste i Bregnet kirke
Diverse | Gudstjeneste

Gudstjeneste i Bregnet kirke

Søndag den 1. august 2021, kl. 09-10.
Bregnet Kirke, Kirkebakken 2A, Rønde
Anne Marie Poulsen Tolbod.
Del
Til søs på langfart langs Nationalparkens kyster
Diverse | Andet

Til søs på langfart langs Nationalparkens kyster

Søndag den 1. august 2021, kl. 10-16.
Pris: Entré: 0-250 kr Køb/bestil billet
Den gule kran på Ebeltoft Fiskerihavn, Stockflethsvej 19, Ebeltoft
Saltvand, havfugle og endeløse kyster på en rundtur fra Ebeltoft, sønden om Mols og Helgenæs til Kalø. Nyd en hel dag ombord på det gode skib Skødshoved, der sejlede den samme rute for 100 år siden. Helgenæs, Mols, de danske bjerge, klinterne, Sletterhage fyr, Skødshoved havn og Kalø slotsruin.

Der er meget at kigge på ombord på veteranskibet Skødshoved på denne lange sejltur fra Ebeltoft til Kalø. Der er en nationalparkguide ombord, der fortæller om, hvad I ser og kan opleve i nationalparken.

Det historiske veteranskib Skødshoved er ladet med en særlig stemning af hygge, historie, havvand, tjære og gammelt træværk.

Du kan stå ved rælingen og fotografere, eller du kan sætte dig på lukafets tag og mærke vandets krusninger, dufte havet, tage udsigten ind og nyde livet på den smukke tur.

Tag madkurven med og nyd din frokost på undervejs.

Du kan købe øl og vand på skibet, men må også gerne medbringe selv.

Husk varmt tøj - det kan være overraskende køligt på havet.

Der er toilet ombord.

På denne tur skal du være opmærksom på, at du ender et andet sted, end hvor skibet stævnede ud. Du kan tage bus nr. 123 retur til Ebeltoft.

Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at aflyse. I givet fald får du besked pr. mail og sms
Del
På jagt efter de Underjordiske
Diverse | Natur

På jagt efter de Underjordiske

Søndag den 1. august 2021, kl. 15-17.30.
Pris: Entré: 25-50 kr Køb/bestil billet
Kalø Slotsruin, Molsvej 31, Rønde
Guidet tur på sagnstien i Hestehaveskov. Oplev magien i Hestehave Skov når vi tager på jagt efter underjordiske væsener som drager, trolde og ellepiger. For at beskytte os, samler vi trolddomsurter undervejs. Vi slutter af ved Hyldemor, der byder på en forfriskning og historier om de underjordiske.

Alder: Mest for familier med børn i aldersgruppen 5-10 år Praktisk: Beklædning og fodtøj efter vejret Turen er ca. 4 km lang, men kan kortes af. Det er muligt at medbringe barnevogn.

Husk: Download appen 4D Scan
Del
Guidet snorkeldyk: En oase på den barske østkyst
Diverse | Andet

Guidet snorkeldyk: En oase på den barske østkyst

Mandag den 2. august 2021, kl. 13-15.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
P-Pladsen ved Jernhatten, Havmøllevej 16, Ebeltoft
Med maske og snorkel kigger vi på det flotte vand ud for Jernhatten. På den ellers barske østkyst har strøm og vind skabt en oase under vandet med farver og former i tangplanter og dyreliv. På snorkelturen kan du opleve et sceneri af forskellige algearter og fiskeyngel som ørred, torsk eller hornfisk. På turen runder vi kampestenen Blak, som ligger 150 meter fra land, og som ved lavvande stikker op over havoverfladen.

Der er mulighed for at låne dragter, snorkel, maske og svømmefødder på stedet. Børn skal være sammen med en voksen.

Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. I givet fald får du besked pr. mail og sms
Del
Mols Bjerge Stien Kaløetapen med fortælling
Diverse | Natur

Mols Bjerge Stien Kaløetapen med fortælling

Tirsdag den 3. august 2021, kl. 10-16.
Pris: Entré: 299 kr Køb/bestil billet
Femmøller Efterskole, Molsvej 137, Ebeltoft
Gå med på en flot vandretur fra Femmøller til Kalø. Vi vandrer en let modificeret udgave af Mols Bjerge Stiens Kaløetape. Mols Bjerge Stien er en ca. 60 km lang vandrerute i Nationalpark Mols Bjerge. Den er inddelt i 3 etaper. Første etape er Kalø-etapen fra Kalø/Rønde til Femmøller. Vi går dog turen i den modsatte retning, så vi IKKE kommer til at gå med ryggen til udsigten ned over Kaløvig, men har den flotte udsigt foran os på vejen ned mod Kejlstrup.

Vandreturen starter fra P-pladsen overfor Femmøller Efterskole.

Den første del af turen går gennem den nordlige del af Mols Bjerges bakkede istidsterræn. Vi går gennem skov og over marker.

Efter Basballe går vi op over Krogrygge, som er det højeste punkt på ruten. Udsigten ud over Kaløvig er enestående og fortsætter næsten til vi når landsbyen Kejlstrup. Bindingsværkshusene giver landsbyen god atmosfære.

Vi fortsætter ned mod Egens og Egens Havhuse, der ligger helt inde i bunden af Egens Vig.

Vi forlader vandet for en stund og følger en gammel hulvej til den gamle skovridergård, hvor Kalø Skolerne nu har til huse.

Så går turen gennem Kaløskovene. Vi går en modificeret rute ift. den skiltede rute og slutter i Rønde.

Begge skove bærer på spændende fortidsminder helt tilbage fra stenalderen.

Historisk bevæger vi os op gennem middelalderen til nutiden.

Bonus: Undervejs hører du fortællinger om naturen, landskabet, og egnshistorien.

Mødested: P-pladsen overfor Femmøller Efterskole

Bus 123 til Femmøller

Slut: Rønde (muligt at tage bus 123 retur til Femmøller hvis du har parkeret her - eller start turen med at tage bussen til Femmøller og lad bilen stå i Rønde.

Ruten er ca. 17 km. Ganske kort på asfalt (cykelsti) og ellers i terræn ad grusveje og stier.

Mulighed for at afkorte ruten ned til ca. 13 km, hvis det passer dig bedre.

Vi holder en frokostpause undervejs, hvor du kan nyde en sandwich og økologisk sodavand.

Prisen er 299 kr. pr. person.

Inkluderet er:

Guidet vandring med fortællinger

Sandwich og økologisk sodavand

Arrangør: Green Active Tours - Aktive ferier for alle

Mere info på vores hjemmeside:

https://www.greenactivetours.dk/tours/vandreferie-danmark-mols-bjerge-stiens-kaloeetape

Har du spørgsmål til turen, er du velkommen til at ringe til os på 78 70 88 44.

Er der under 4 tilmeldte 48 timer før turstart, aflyses turen
Del
Sælsafari med veteranskibet Skødshoved
Diverse | Andet

Sælsafari med veteranskibet Skødshoved

Tirsdag den 3. august 2021, kl. 14-15 & 15.30-16.30.
Pris: Entré: 0-150 kr Køb/bestil billet
Nappedam Havn, Molsvej 33, Rønde
Oplev spættet sæl på stenrønnen og Kalø Slotsruin fra vandsiden - se med egne øjne, hvorfor middelalderborgen var uindtagelig fra havet. På stenrønnen er der rigtig gode chancer for at se sæler ligge og sole sig på stenene. Med en kikkert i hånden kan man rigtig studere sælerne, og nogle gange dukker der en sæl op i vandet tæt på.

Vi stævner ud fra Nappadam Bådehavn ombord på veteranskibet Skødshoved, sejler langs Kalø Slotsruin og retur. Skødshoved er Danmarks sidste paketskib, og i starten af 1900-tallet sejlede skibet i fast rutefart mellem Ebeltoft og Aarhus med gods, post og mennesker.

På turen passerer vi stenrønnen, hvor vi forhåbentlig kan se sæler. På rønnen står desuden den største kendte sten i Nationalpark Mols Bjerge, kaldet Rønstenen. Stenen vejer omkring 54 ton svarende til noget, der ligner tyve familiebiler eller rundt regnet ni elefanter.

Vi ser også middelalder-borganlægget Kalø fra søsiden. Slotsruinen er et af de mest besøgte områder i Nationalparken, men der er fra søsiden at man virkelig får en fornemmelse af, hvor uindtagelig borgen har været fra havet.

Der kan købes øl og vand på skibet, men man er også velkommen til at medbringe sit eget. Mange undervurderer hvor koldt, der kan være på vandet, så husk varmt tøj og også meget gerne en kikkert.

Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at aflyse. I givet fald får du besked pr. mail og sms
Del
Mols Bjerge Stien Bjergetapen med fortælling
Diverse | Natur

Mols Bjerge Stien Bjergetapen med fortælling

Onsdag den 4. august 2021, kl. 09-16.
Pris: Entré: 349 kr Køb/bestil billet
Femmøller Efterskole, Molsvej 137, Ebeltoft
En fantastisk vandretur med gennem Nationalpark Mols Bjerges skønneste landskaber. Mols Bjerge Stien er en ca. 60 km lang vandrerute i Nationalpark Mols Bjerge. Den er inddelt i 3 etaper. Bjergetapen er med sine 21 km den længste og den med flest højdemeter. 500 meter skal vi op og ned i det kuperede istidslandskab.

Du får ikke alene en udfordrende vandring med mange kilometer i benene, men også en informativ fortælling om hvad du ser undervejs.

Start / slut: P-pladsen overfor Femmøller Efterskole (Bus 123 kører lige til døren ankomst 08.51 fra Aarhus/Rønde).

Nogle af seværdighederne undervejs er Den italienske sti, Djurslands højeste punkt Agri Bavnehøj, Danmarks største stendysse Poskær Stenhus, dødishullet Tinghulen, bronzealderhøjene Trehøje, den gamle landsby Toggerbo, Tremosegård, Strandkær med Molslaboratoriet og Femmøller med de fire tilbageværende vandmøller.

Landskabet er utroligt smuk med åbne vidder og tætte skove af forskellig art.

Udsigterne strækker sig langt til kysterne nord og syd for Århus, ind over Djursland, ud over Ebeltoft Vig, sydover mod Samsø.

Ruten: Vandringen her er ca. 21 km. Det er flere steder muligt at afkorte turen, hvis du synes 21 km er for langt for dig.Ruten er lagt ad gamle stier og kun få steder vandrer vi på grusvej.

Vi holder en frokostpause undervejs. Ved turstart får du en sandwich og økologisk sodavand udleveret.

Prisen er 349 kr. pr. person.

Inkluderet er:

Guidet vandring med fortællinger

Sandwich og økologisk sodavand

Det er et krav, at alle deltagere overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Du kan glæde dig til en utroligt smuk og dejlig oplevelse i vilde, vidunderlige Danmark.

Arrangør: Green Active Tours - Aktive ferier for alle

Mere info på vores hjemmeside:

https://www.greenactivetours.dk/tours/mols-bjerge-stiens-bjergetape/

Har du spørgsmål til turen, er du velkommen til at ringe til os på 78 70 88 44.

Er der under 4 tilmeldte 48 timer før turstart, aflyses turen
Del
Sælsafari med veteranskibet Skødshoved
Diverse | Andet

Sælsafari med veteranskibet Skødshoved

Onsdag den 4. august 2021, kl. 14-15 & 15.30-16.30.
Pris: Entré: 0-150 kr Køb/bestil billet
Nappedam Havn, Molsvej 33, Rønde
Oplev spættet sæl på stenrønnen og Kalø Slotsruin fra vandsiden - se med egne øjne, hvorfor middelalderborgen var uindtagelig fra havet. På stenrønnen er der rigtig gode chancer for at se sæler ligge og sole sig på stenene. Med en kikkert i hånden kan man rigtig studere sælerne, og nogle gange dukker der en sæl op i vandet tæt på.

Vi stævner ud fra Nappadam Bådehavn ombord på veteranskibet Skødshoved, sejler langs Kalø Slotsruin og retur. Skødshoved er Danmarks sidste paketskib, og i starten af 1900-tallet sejlede skibet i fast rutefart mellem Ebeltoft og Aarhus med gods, post og mennesker.

På turen passerer vi stenrønnen, hvor vi forhåbentlig kan se sæler. På rønnen står desuden den største kendte sten i Nationalpark Mols Bjerge, kaldet Rønstenen. Stenen vejer omkring 54 ton svarende til noget, der ligner tyve familiebiler eller rundt regnet ni elefanter.

Vi ser også middelalder-borganlægget Kalø fra søsiden. Slotsruinen er et af de mest besøgte områder i Nationalparken, men der er fra søsiden at man virkelig får en fornemmelse af, hvor uindtagelig borgen har været fra havet.

Der kan købes øl og vand på skibet, men man er også velkommen til at medbringe sit eget. Mange undervurderer hvor koldt, der kan være på vandet, så husk varmt tøj og også meget gerne en kikkert.

Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at aflyse. I givet fald får du besked pr. mail og sms
Del
Guidet tur: Jagtslottet på Kalø
Udstilling | Omvisning

Guidet tur: Jagtslottet på Kalø

Onsdag den 4. august 2021, kl. 14-15.30.
Pris: Entré: 0-50 kr Køb/bestil billet
Besøgscenter Karlsladen, Grenåvej 14, Rønde
Kom ind og oplev det eventyrlige slot på en guidet rundvisning i Jagtslottet og Besøgscenter Karlsladen. Inden for i Jagtslottet bliver du mødt af et dilemma. For skal du rette blikket mod vinduerne og den slående udsigt ud over Kalø Vig, eller skal du lade blikket vandre hen over de kalkmalerier og træudskæringer, der pryder slottets vægge?

På rundvisningen får du mulighed for begge dele.

Som en arkitektonisk perle ligger Jagtslottet på toppen af bakken over Kalø Vig med den berømte Kalø Slotsruin.

Jagtslottet blev opført i 1898-1899 og er tegnet af den berømte arkitekt Hack Kampmann. Indenfor i det lille slot er de fleste rum udsmykket med motiver af dyr, naturen på Mols og motiver fra den nordiske mytologi. Kunstneren er Karl Hansen Reistrup. Sammen med Hack Kampmann var han blandt datidens største navne, og makkerparret står desuden bag Toldboden i Aarhus, Aarhus Teater og Marselisborg Slot.

På den guidede rundvisning er det nationalparkens frivillige, der viser rundt og fortæller om livet på Jagtslottet dengang og i dag.

Du vil også opleve den fredede Karlsladen, der med sit ernorme stråtag og imponerende bjælkekonstruktioner er et unikt eksempel på en gammel kørelade. I dag er laden besøgscenter.

Mødested: Karlsladen, Grenåvej 14, 8410 Rønde

Nationalpark Mols Bjerge, tlf. 72170714, mail: mols@danmarksnationalparker.dk
Del
Naturpleje af sjældne arter - Vandring med Nationalparken
Diverse | Natur

Naturpleje af sjældne arter - Vandring med Nationalparken

Onsdag den 4. august 2021, kl. 17-19.
Pris: Entré: 0-25 kr Køb/bestil billet
P-pladsen ved Mols Bjerge Vej 8A, Mols Bjerge Vej 8A, Basballe, Ebeltoft
På denne tur til det fantastiske naturområde Basballe kan du lære om, hvordan Nationalparken arbejder for at fremme og passe på fredede arter. Hvilke udfordringer har Nationalparken med naturpleje? Hvad er fordele og ulemper ved manuelt og maskinelt udført rydning og slåning? Hvorfor bruger man køer og heste i naturplejen?

Det er nogle af de spørgsmål, man vil kunne få svar på, når man deltager i denne vandring i det skønne naturområde ved Basballe.

Vi vil se på resultaterne af forskellige former for naturpleje og diskutere både fordele og ulemper ved de forskellige plejetiltag. Hør for eksempel om, hvordan helårsgræsning har betydet, at antallet af kodrivere er eksploderet, og hør også om naturplejedyrene.

Udgangspunktet for vandreturen vil være det cirka en kvadratkilometer store naturområde ved Basballe på Mols. Hele området er fredet siden 1984 og er desuden beskytte efter både nationale og internationale lovgivninger. Der er registeret over 260 forskellige plantearter og et mylder af sjældne insekter. På turen vil du høre om områdets historie og forudsætningerne for den nuværende naturpleje
Del