Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Viser 1742
events fra/efter 6. jun. 2024
Diverse | Natur
Sort sol (med bus)
Stærnenes dans er en dans på liv og død. De smukke formationer er bestemt af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne observerer stærene i dagene før turen og gør deres bedste for at finde stærens nattehvile.
Der er dog ingen garantier, når det kommer til naturen - ingen ved præcis, hvordan aftenen bliver. Det er det, der gør det så spændende! Tag med på en interessant og lærerig rejse, hvor naturguiden vil fortælle dig meget mere om stærenes vidunderlige liv.
Da vi står stille mens vi venter på at stærene kommer, og deres dans kan vare til efter solnedgang, er det nødvendigt at være varmt klædt på, med hat, uld og vindtæt og vandtæt overtøj. Det kan også være en god idé at medbringe mad, kaffe og siddemåtte, mens du venter. I vådt terræn kan vi blive nødt til at gå op til 1 km. Så tag noget fornuftigt vandtæt fodtøj med.
VIGTIGT: Turen starter på Hotel Dagmar. Foretrækker du at være på P-syd, er mødetidspunktet senest 10 minutter efter "turstart". Vi tager bussen til det sted, som vi synes er bedst den dag. Det kan være i Tøndermarsken såvel som syd for den dansk-tyske grænse
Del
Diverse | Natur
Sort Sol (kør selv)
Stærenes dans er en dans på liv og død. De flotte formationer bestemmes nemlig af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde.
Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. Det er det, der gør det så spændende! Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor naturvejlederen fortæller meget mere om stærenes forunderlige liv
Da vi står stille når vi venter på stærenes ankomst og da deres dans kan fortsætte indtil efter solnedgang, så er det nødvendigt at være klædt varmt på med hue, uld og vind- og vandtæt overtøj. Det kan også være en god ide at medbringe et siddeunderlag, kaffe og mad til ventetiden. Vi kan komme til at gå op mod 1 km i fugtigt terræn, så medbring fornuftigt evt. vandtæt fodtøj.
VIGTIG: Vi mødes i Ribe. Adresse for mødested er oplyst på billetten. Vi kører i egne biler fra mødestedet og ud til stærene.
Del
Diverse | Natur
Guidet sort sol tur
Tag med os ud og oplev stærenes smukke dans på aftenhimlen.
GUIDET SORT SOL I BUS
Vi har de sidste 7 år haft en succesrate på næsten 100%, når gælder om at se stærenes smukke ballet. Stærene flytter sig og det kan være svært at finde dem på egen hånd. Vi kan selvfølgelig ikke give garanti for, at du ser Sort Sol, men næsten.
Vores erfarne guide fortæller dig om stærene, rovfuglene og det smukke landskab i står midt i.
På vej ud til stærenes overnatningsted, fortæller guiden dig om marsken, vadehavet og livet her gennem tiderne.
HVAD ER SORT SOL?
Sort Sol er et helt enestående naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stære på træk samles i store flokke for overnatning. Særligt i Tøndermarsken i det sydvestlige Danmark. Lige før stærene går ned i rørskoven for natten, danner de store flokke mønstre på himlen, der næsten formørker solen, heraf navnet sort sol. Sort sol kan også opleves uden for marsken, men ikke i så udpræget grad.
Fænomenet, der varer i omkring en time ender normalt senest tyve minutter efter solnedgang, når stærene har sat sig til ro i tagrørene.
Overnatningsflokkene i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme mere end 1 million fugle. Hvis de bliver større end 500.000 fugle, splittes de dog normalt op.
TØNDERMARSKEN
Tøndermarsken i det sydvestlige Sønderjylland er med cirka 2.500 ha. Danmarks største sammenhængende engområde. Marsklandet har et rigt fugleliv og en meget varieret flora.
TILMELDINGSFRIST
Hvis tilmeldingsfristen er overskredet, så kan du ikke længere booke online.
Du velkommen til at ringe på +45 2814 4464, så har vi oftest mulighed for at tilmelde dig alligevel.
OBS! Du skal huske dit pas, da stærene kan gå til ro på den tyske side af grænsen
Del
Diverse | Natur
Sælsafari med Mandøpigen
Tag med Mandøpigen på sælsafari.
Tag med Mandøpigen på en storslået tur ud i Nationalpark Vadehavet, hvor vi oplever Vadehavets mange sæler og fugle, og selvfølgelig den helt særlige natur.
Kontakt: 51254912
Del
Diverse | Natur
Østers og sælsafari med Mandøpigen
Østers og sælsafari med Turfærgen Mandøpigen.
Tag med Mandøpigen på en helt særlig gourmet naturoplevelse i den storslåede Nationalpark Vadehavet.
Vi sejler ud til østersbankerne ved Mandø, hvor vi på vejen ser sælerne, som ligger og slapper af på de sandede banker.
Start og slut ved Ribe Kammersluse.
Kontakt: 75446434 / 23469408
Del
Diverse | Foredrag
Foredrag: "Mønsterstrik, hjerneaktivitet og garn"
Mød strikdesigner Thea Vesterby , som står bag VesterbyCrea til en formiddag med mønsterstrik, hjerneaktivitet og garn.
Med Theas baggrund i at genfinde sig selv efter flere stressnedbrud vil hun fortælle om sin åbenbaring ved at lære at strikke - som gav hendes nedsmeltede hjerne en kickstart. En oplevelse af at hun fandt en vej til at genskabe aktivitet og energi i hendes hjerne ved at læse og strikke mønsterstrik.
Thea har altid haft en matemask tilgang til alt hvad hun har beskæftiget sig med. Lige fra koderne bag et website til et regneark med et budget og to-do-lister. Den matemaske hjerne har dog altid fulgtes ad med et kreativt og meget visuelt element. To meget forskellige poler der nogle gange havde det svært at mødes. Men det er Theas DNA. Struktur & Kreativitet
Thea vil vise os den side af strik. Hvordan mønsterstrik og farvestrik kan være med l at give både ro og aktivering
Mange af Theas strikkedesigns er baseret på de japanske strikke mønstre. At sammensætte strikke mønster elementer med hinanden på flere forskellige måder - og som kan anvendes til flere designs, på nye måder. Med det kreative sind arbejder Thea også meget med farvestrik som igen er en vej for hende til at finde glæde og energi samt aktivere både den matemaske og kreative del af hjernen. Og at man kan ende med sit helt eget kunstværk!
Uanset om du er struktureret, matemask, kreativ eller noget helt andet, så vil Thea gerne dele ud af sine erfaringer og vise sit strik frem samt give input til hvordan du kan kaste dig ud i nye elementer i dit strik... hvis du er nysgerrig på sådan en rejse
Del
Diverse | Andet
Vi nørder sokker
Underviser: Helle Bonde. På workshoppen får du kendskab til pasform og forskellige måder at strikke hæl og tå på. Vi vil lave forskellige strikkeprøver på den tå og hæl, der passer lige netop til din fod.
Vi skal strikke strømper fra tåen og op, og vi strikker på en rundpind. Der er også mulighed for at strikke to sokker samtidig
Medbring en rundpind på 80 cm (100 cm, hvis du vil strikke to sokker samtidig) nr. 2, 5 eller 3
Helle Bonde betragter sig selv som garn nørd og har deltaget i flere online kurser omkring for eksempel sokkegarn, patentgarn, upcycling af garn og lignende. Helle er oprindeligt uddannet billedkunstlærer og har undervist i faget håndværk & design på bl.a. Friskolen Bylderup Bov, hvor hun har også var skoleleder i en periode
Del
Diverse | Workshop
Grundkursus i plantefarvning
Underviser: Lotte Denckert/ Plantefarveren. På workshoppen lærer du alt det basale, så du kan forsætte dit farveeventyr derhjemme efterfølgende.
Vi skal arbejde med planter, der findes i den danske natur, samt historiske farvematerialer importeret fra udlandet for at opnå en bred vifte af naturlige farver. Du vil også lære, hvordan du med efterbehandlinger kan ændre på farverne og skabe mange forskellige farver ud af samme bad. Der er en materialepris på 250,- som dækker garnet du får med hjem, plantematerialerne, vi farver med og et kompendium med alt information.
Lotte Denckert har lært at plantefarve af sin moster, og har lige siden været optaget af forvandlingen og farvernes magi - og håndværket.
Medbring tøj der må blive beskidt eller forklæde, en rulle med fryseposer og evt. løgskaller fra gule eller røde løg
Del
Diverse | Undervisning
Lær at dobbeltstrikke
Underviser: Thelma Steimann. På workshoppen lærer du at strikke dobbeltstrik. Vi kommer til at gennemgå alle de vigtigste ting til at kunne strikke dobbeltstrik- og vi strikker en lille karklud med forskellige mønstre.
Du lærer at slå op, strikke med to farver, indtagninger, udtagninger, lukke af - og meget mere.
Thelma Steimann er en miljøbevidst modedesigner, som fokuserer på håndværk i kreativiteten, og hendes tidsånd er motiveret af hendes kulturelle baggrund, der efterligner biomimik-tilgangen i designstrukturen. Thelma er påvirket af den japanske Wabi Sabi-æstetik, som centrerer sig om accepten omkring ufuldkommenheden. Disse elementer og hendes legesyge med farver er blevet implementeret i hendes håndfarvede garner.
Medbring strikkepinde størrelse 3,5 og bomuldsgarn, der passer til pindstørrelsen
Del
Diverse | Foredrag
Foredrag: farver med kaosyarn
Pia Bojer Larsen/ KAOSYARN. Farver påvirker vores humør og de kan bruges som et redskab til at blive klogere på os selv.
Pia fortæller om hvilke farvepsykologiske betydninger de forskellige farver har og inspirerer til farvemod og lyst til at bemærke farverne omkring os og hvornår de taler til noget i os
Pia er stifter af KAOS YARN og elsker at lege med farver. I hendes garner har hun fokus på farveharmoni mellem pangfarver, pasteller og neutrale farver, som alle er navngivet efter deres farvepsykologiske egenskaber. Pia arbejder med, hvordan vi kan bruge de positive egenskaber fra de forskellige farver til både at blive klogere på os selv og som et redskab til udvikle os
Del