Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil

Viser 297 events i nationalparken fra/efter 20. apr. 2024

Guidet fremvisning af Ledreborg Skovbegravelsesplads
Diverse | Ekskursion

Guidet fremvisning af Ledreborg Skovbegravelsesplads

Søndag den 2. juni 2024, 14:00 - 15:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Ledreborg Skovbegravelsesplads, Slangealleen 1, Lejre
Under rundvisningen fortæller vi lidt om Ledreborg Gods historie og om Ledreborg Skovbegravelsesplads. Vi giver også information om skovbegravelse herunder om de forskellige muligheder for at få en urne sat i jorden under bøgetræernes kroner. Der vil efterfølgende være mulighed for at stille de spørgsmål, som måske ikke blev afklaret under fremvisningen.

Alle er velkommen til at deltage, og vi ser frem til at vise jer rundt.

Bemærk: Tilmelding er en hjælp, men ikke nødvendig. Ved tilmelding får man besked om ændringer eller aflysning pga. vejr eller andre omstændigheder.

Husk godt fodtøj og tøj egnet til årstiden.

Parkering
Parkeringspladsen på modsatte side af Slangealleen ved Restaurant Herthadalen (Slangealleen 1, 4320 Lejre). Herfra er der skiltning mod skovbegravelsespladsen via en sti, som fører ind til mødestedet med de tre skovbænke.

Er man gangbesværet kan man benytte parkeringspladsen, som normalt er reserveret til urnenedsættelser med et begrænset antal pladser.

Parkeringspladsen ligger ca. 300 meter syd for Restaurant Herthadalen via Slangealleen. Fra parkeringspladsen er der ca. 100 meters gang til en sti, som leder ind til mødestedet med de tre skovbænke
Del
Søndagsomvisninger på Selsø Slot
Diverse | Ekskursion

Søndagsomvisninger på Selsø Slot

Søndag den 2. juni 2024, kl. 14-15.
Pris: Entré: 40-85 kr Køb/bestil billet
Herregaardsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30A, Skibby
Få fortalt Selsøs historie, mens I følger med en af museets omvisere rundt i huset. Hør om menneskene, der boede på Selsø Slot - og om dem, der arbejdede her. Hør om bygningen og de fantastiske barokke bemalinger og empire-rummenes tapeter. Hør om livet på en herregård i 1700- og 1800-tallet.

Vi har flere dygtige formidlere på museet og indholdet på omvisningen vil variere lidt efter guiden på dagen.

Vi gør opmærksom på, at adgangen til og rundt på Selsø Slot ikke egner sig til dårligt gående. Kontakt museet for yderligere info: info@selsoe.dk
Del
Tag på familieudflugt i Sagnlandet Lejre
Udstilling | Historisk

Tag på familieudflugt i Sagnlandet Lejre

Lørdag den 1. og søndag den 2. juni 2024, 10.00-17.00.
Pris: Entré: Voksne: 205 kr, børn: 140 kr
Sagnlandet Lejre, Slangealleen 2, Lejre
Oplev Danmarks største Kongehal og Sagnlandet Lejres bakkede landskab og historiske områder, når I besøger os! Her er det muligt at gå på opdagelse i fortiden og udforske stenalderen, jernalderen, vikingetiden eller landbotiden.
Del
Arkæologisk Værksted i Sagnlandet Lejre
Udstilling | Historisk

Arkæologisk Værksted i Sagnlandet Lejre

Lørdag den 1. og søndag den 2. juni 2024, 10.30-16.00.
Pris: Entré: Voksne: 205 kr, børn: 140 kr
Sagnlandet Lejre, Slangealleen 2, Lejre
Du kan selv prøve at være en arkæolog og være med på vores lille udgravningsfelt. Vi udgraver genstande, finder stolpehuller og prøver at datere genstande med forskellige metoder.
Del
Himmelsøen rundt
Diverse | Natur

Himmelsøen rundt

Tirsdag den 4. juni 2024, 11:00 - 12.30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Himmelsøen, Darupvej 131, Roskilde
Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se hvordan naturen langsomt, men sikkert "overtager" området. Turen, der er ca. 2 km lang, tager godt og vel en 1 time. Medbring kikkert. Og egen frokost/kaffe, som afslutter med at spise.
Del
Guidet kajaktur - Roskilde
Motion | Sejlads/roning

Guidet kajaktur - Roskilde

Tirsdag den 4. juni 2024, kl. 19-21.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vigen Strandpark, Baunehøjvej 7, Veddelev, Roskilde
Skøn guidet solnedgangstur i kajak. Trygge rammer med uddannet instruktør hvor alle med lidt kajakerfaring kan deltage. Vi har udstyret, du skal bare møde op. Skøn guidet kajaktur på Roskilde fjord for alle med bare lidt kajakerfaring

Natur, ro og aktivt fællesskab

Trygge rammer med instruktør

Start og slut ved Vigen strandpark i Roskilde

Her er mulighed for at komme ud og ro i kajak i trygge rammer med en instruktør. Vi ror ud i Nationalpark Skjoldungernes Land som vind og vejr tillader det, og ser på noget af den storslået natur som findes. Imens er der rig lejlighed til at nyde turen, roen, duftene, lydene og måske få opfrisket og øvet kajakteknikken.

Pris: kr. 275,- per person,

Inklusiv kajak, pagaj og svømmevest, uddannet kajakinstruktør, & fællesskab med andre aktive naturelskere.

Maks 9 deltagere på denne tur.

Mødetid: 15 minutter før starttidspunkt

Mødested: Vigen Strandpark, Outdoor Adventures camp, Baunehøjvej 7, 4000 Roskilde, Gratis parkering ved strandparken.

Varighed: ca. 2,5 time

Sværhed: niveau 1 ud af 5 - alle der har lidt erfaring med kajak, er trygge ved vand og kan svømme 50 meter kan deltage.

Har du aldrig roet kajak før, kan vi henvise til vores 3 timers kajakkursus for begyndere. Se mere her: www.outdooradventures.dk/kajakkursus-i-roskilde/

Medbring: Sportstøj til at bevæge sig i, og tilpasset vejret. Gerne snacks til at spise på vandet og ved pause.

Arrangør: Outdoor Adventures

Spørgsmål stilles til Lars på telefon 5389 0585

* Velkommen udenfor! *
Del
Grundlovsdag på Lejre Museum
Diverse | Andet

Grundlovsdag på Lejre Museum

Onsdag den 5. juni 2024, 10:00 - 11:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, Lejre
Vær med, når Lejre Museum fejrer demokratiets dag ved skibssætningen med fællessang ved musiker Nikolaj Muldkjær fra projektet "Sangskatten" og grundlovstale ved historiker og leder af Lejre Bibliotek og Arkiv, Tobias Mortensen. I Lejre er der en lang historisk tradition for politiske folkefester og fra midten af 1800-tallet opstod nye demokratiske idéer ved grundlovsmøder i blandt andet Herthadalen ved Ledreborg. Det første store grundlovsmøde i Herthadalen blev afholdt i 1854, men går vi blot tre år tilbage før denne dag, fandt det første folkemøde faktisk sted ved skibssætningen i Gammel Lejre, hvor N.F.S Grundtvig stod som taler.

Lejres forbindelse til fortiden inspirerede dengang til taler og sange, hvor folk kunne samles om en fælles national identitet. På Lejre Museum ønsker vi at gentage succesen og inviterer derfor til tale og fællessang lige der, hvor det hele startede, ved skibssætningen.

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted:

Hele arrangementet finder sted i skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Del
Grundlovsfejring på Roskilde Museum
Diverse | Andet

Grundlovsfejring på Roskilde Museum

Onsdag den 5. juni 2024, 12:30-13:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, Roskilde
Vær med, når Roskilde Museum fejrer demokratiets dag i museet smukke gård med fællessang akkompagneret af guitarist og sanger Nikolaj Muldkjær og grundlovstale ved rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen. Sammen vil vi på denne dag huske på, at demokrati ikke er en gratis foræring, men noget der skal værnes om og udvikles gennem en daglig indsats, således at Grundloven ikke kun kendes på navn, men også på sin gavn.

Stænderforsamlingerne mødtes for sidste gang i 1848 i Roskilde Palæ og ophørte officielt med at fungere efter vedtagelsen af junigrundloven af 1849, som betød enevældens ophør. Roskilde Palæ står her stadig og kan minde os om det spæde danske folkestyre, når vi igen i år d. 5. juni fejrer grundlovsdag.

Arrangementet starter officielt kl. 12.30 i museumsgården med grundlovstale.

Program:

12:30-12:45: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds deltagere

12:45-13:00: Grundlovstale

13:00-13:30: Fællessang med akkompagnement

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 12:30-13:30

Pris: Gratis

Sted: Museumsgården, Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Del
SUP begynderkursus - Roskilde
Motion | Sejlads/roning

SUP begynderkursus - Roskilde

Onsdag den 5. juni 2024, kl. 18-20.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vigen Strandpark, Baunehøjvej 7, Veddelev, Roskilde
2 timers paddleboard begynderkursus - så er du godt i gang. Med garanti. Begynderkursus på paddleboard

Trygge rammer med instruktør

Vigen Strandpark

Vi giver dig trygge rammer med uddannet SUP instruktør til at komme godt fra start med Stand Up Paddling.

Formålet er at give DIG de bedste forudsætninger for at komme ud og opleven roen, lydene og en fantastisk aktivitet på vandet. Du vil blive undervist i hvordan udstyret bruges korrekt, hvordan du kommer sikkert ud og hjem igen, balance og vende teknikker. På turen giver vi dig en masse tips og tricks og der bliver god tid til at lege på boardet og afprøve alt det vi har lært dig.

Kurset tager 2 timer, vi låner dig ALT udstyret både Paddleboard, padle, våddragt og svømmevest.

Pris: Kr. 495,- per person, inkl. ALT nødvendigt udstyr: paddleboard, padle, våddragt og svømmevest

Maks 8 deltagere på kurset.

Mødetid er 20min før kursus start. Efter kurset har du alt udstyret til din rådighed i yderligere 1 timer, så der bliver rig mulighed for at træne mere, på alt det du har lært. Book din plads via vores online ..eller ring på 5389 0585

Mødested: Vigen Strandpark, Outdoor Adventures camp, Baunehøjvej 7, 4000 Roskilde, Gratis parkering ved strandparken.

Varighed: 2 time

Sværhed: niveau 2 ud af 5 - alle der har mod på det og er trygge ved vand kan deltage.

Medbring: badetøj til at have under våddragt og håndklæde.

Arrangør: Outdoor Adventures

Spørgsmål stilles til Lars på telefon 5389 0585

* Velkommen udenfor! *

Kurset her er for voksne og medfølgende børn over 12 år.

Book et privatkursus hvis du ønsker jeres egen instruktør eller har børn under 12 år som også skal godt fra start med SUP
Del
Sejl ind i solnedgangen på Roskilde Fjord
Motion | Sejlads/roning

Sejl ind i solnedgangen på Roskilde Fjord

Torsdag den 6. juni 2024, 18:10 - 21:40.
Pris: Entré: 555 kr for voksne og 400 kr for børn Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, Roskilde
Lad dagens sidste stråler lede jer vej ud på fjordens salte vand og få et unikt indblik i kunsten at sejle med råsejl. Vikingeskibsmuseets aftensejladser sejles i traditionelle, nordiske træbåde. Bådene er efterkommere af vikingernes skibe og repræsentere en fællesnordisk kulturarv, der kan føres 1000 år tilbage i historien.

Alle deltagere om bord tager aktivt del i sejladsen, både med at ro båden ud og ind af Museumshavnen, og når der skal sættes sejl og trimmes tovværk.

Undervejs på sejladsen fortæller den erfarne skipper om Vikingeskibsmuseets arbejde med at bygge og sejle rekonstruktioner af vikingeskibe og om, hvad vi har lært om fortidens skibe ved at bidrage til at holde de traditionelle, nordiske bådtraditioner i live.

Sejlads i solnedgangen

Vejret er afgørende for, hvordan sejladsen forløber og hvor aftenturen går hen. Også dagens længde har betydning for aftensejladserne: Vi stævner ud fra Vikingeskibsmuseets havn ca. 3 1/2 time før solnedgang, så vi kan være tilbage i havnen inden det bliver mørkt. Afgangstiderne er derfor fastsat efter dagens længde og skifter - ligesom Fjordens udseende og stemningen på vandet - med årstiden.

Hvis vejr og vind er til det, planlægger vi at gå i land undervejs. Deltagerne er velkomne til at medbringe madpakker og aftenkaffe.

Glæd dig til den helt store sejladsoplevelse med årer, råsejl og duften af trætjære i næsen - og til at nyde den særlige stemning på vandet, når dag bliver til aften.

Køb billetter her

Bemærk:
  • Vigtigt: Af hensyn til sikkerheden skal alle deltagere kunne forstå dansk eller engelsk.
  • Vi forbeholder os ret til at aflyse, såfremt vi ikke kan gennemføre sejladsen, grundet for få tilmeldte eller vejret lægger hindringer i vejen.
  • Medbring varmt tøj.
  • Børn under 4 år kan desværre ikke deltage i sejladserne.
  • Billetten kan ikke refunderes med mindre sejladsen aflyses.
  • Billetgebyr refunderes ikke.
Del