Vandretur i Mols Bjerge med Den italienske sti og Agri Bavnehøj
Besøgscentret Mols Bjerge, Øvre Strandkær,
Strandkærvej 7, Femmøller, Ebeltoft
Oplev mols bjerge med historie og kulturlandskabet. den italienske sti / molslaboratoriet / agri baunehøj / kirkestien / istidslandskab / historiefortælling..
UNDERHOLDENDE DAG / FANTASTISKE UDSIGTER / NATUROPLEVELSE / FROKOST / MAX 20 DELTAGERE
4 TIMER / 10 KM
Spændende og smuk vandretur i Mols Bjerge
Turen bliver gennemført af certificeret guide, der har mange års erfaring med Mols bjerges unikke natur og historie. Vi sætter fokus på natur- og historieoplevelser i det fantastiske landskab.
Den italienske sti
Turen bringer deltagerne rundt i nogle af Mols Bjerges allersmukkeste områder i det ældgamle kulturlandskab, hvor menneskene i årtusinder har sat sit præg på landskabet.
Ruten starter fra Molslaboratoriet og går på den smukke Italienske sti , hvor der blandt andet eksperimentes med rewilding af køer og ponyer.
Vi går videre af stier igennem de ældgamle overdrev til Agri Baunehøj, der med 137 meter er Mols Bjerges højeste punkt. Der er en fantastisk udsigt over istidslandskabet, de mange bugter og vige og ind over sletten på Djursland.
Vi går af tilbage over overdrev og igennem kuperede skovområder tilbage Strandkær.
Vandreturen bliver gennemført i et tempo, hvor alle kan være med, da det er væsentligt at være sammen om en god aktiv oplevelse. På den flotte tur er der tid til reflektion. Der serveres en lækker sandwich og en flaske kildevand til frokost.
VARIGHED
Turen tager fire timer, inklusiv pauser.
TID OG STED
Start kl. 10.00
Fælles start på P-Pladsen ved Besøgscentret Øvre Strandkær.
Adresse: Strandkærvej 7. 8400 Ebeltoft
HUSK
Klæd dig på til en aktiv tur. Gerne efter tre-lags princippet:
Fugttransporterende, varmende og vandtæt, så du kan tage tøj af og på efter behov.
Godt fodtøj
Medbring ekstra drikkevarer og energi.
Iøvrigt
Kontakt os ved større grupper på info@ArosAdventure.dk for specialarrangement.
Evt. spørgsmål kan stilles til Aros Adventure på tlf. 2161 6767.
Du kan følge Aros Adventure og på ArosAdventure.dk
Vis kort
Mols Bjerge Vandretur 6 km
Ishuset ved Femmøller Strand,
Fuglsøvej 1, Ebeltoft
Mols bjerge 6 KM. FANTASTISKE NATUROPLEVELSER. Femmøller Strand - Strandkær. Få vidunderlige naturoplevelser på denne natur- og vandretur med Natur Mols i Mols Bjerge..
Her finder vi nogle helt unikke landskaber og fantastiske naturområder. Vi tager turen i den østlige del af Mols Bjerge og kommer gennem Molslaboratoriets arealer. Vi får mulighed for at stifte bekendtskab med rewilding og får os en snak om biodiversitet
På turen fortælles om den enestående natur som er karakteristisk for området med de åbne naturområder som eng, overdrev og hede, egekrattet og de dybe mørke skove, om områdets biodiversitet og istidslandskabets udformning.
Vi starter ved Femmøller Strand (ishuset ved den store rundkørsel) og vandrer ca 6 km. Fra stranden går vi igennem Egil Fischers Ferieby ind i den store indhegning på Molslaboratoriet. Ruten leder os forbi Nedre Strandkær Gården (Molslaboratoriet) og Øvre Strandkær Gården (Naturstyrelsens besøgscenter) inden turen går retur til Femmøller Strand
Turen er ret kuperet, men vi går i et roligt og hyggeligt tempo med flere stop/pauser undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet. Vi holder en længere pause ved frokosttid.
Arrangør: Natur Mols ved biolog Tine Sussi Hansen www.naturmols.dk
Mødested: Ishuset ved Femmøller Strand (den store rundkørsel)
Mødetid: kl. 10.00
Varighed: 3½-4 timer
Pris:
250 kr. pr. person .
Børn/unge under 18 år ifølge med voksen kr. 125,-.
Frokost:
Mulighed for tilkøb af frokost (bestilles sammen med tilmeldingen senest kl 16 dagen før). Frokost består af sandwich (kylling og bacon eller tun), juice og frugt, som udleveres ved turstart.
Du kan sagtens tage din egen frokost med.
Husk:
Godt fodtøj (fx vandrestøvler), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).
Medbring vand, snacks, kaffe/the. Evt. siddeunderlag.
Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.
Turen kan aflyses ved for få tilmeldinger. I så fald får du naturligvis besked senest dagen inden og refunderet din billet.
Bus 123 fra hhv Rønde/Århus og Ebeltoft har stop ved Molskroen.
Har du brug for flere oplysninger kan du skrive til tine@naturmols.dk.
Se vores turoversigt på www.naturmols.dk/ture
Vis kort