fbpx

Hvad sker der i Destination Sjælland netop nu

Der er lige nu 136 events i Destination Sjælland

Viser 136 events
Rock/Pop Kalundborg kommune

Mek Pek & The Debitors Musik og fællesspisning

Fællesspisning og 50ér rosk'n'roll med Mek Pek and the Debitors.

Der er dømt 50'er rock'n'roll i fuldt firspring. Oplev Mek Pek med sin Rock'n'Roll Trio, hvor han styrer gulvbassen og lead vokalen og leverer et show med humor, benspjæt og alle de store hits fra Elvis, Little Richard, Chuck Berry og andre, og mon ikke der også sniger sig lidt af Mek Peks egne hits, fra de sidste 40 år, ind i repertoiret.
Guitaristen Mads Fogt leverer de vildeste soloer, mens Mek Pek kravler rundt på bassen og synger sjælen ud.

Fredag d. 28.02.20

Fællesspisning kl. 18.00 og musik kl. 19.30.

Menu: Flødekartofler og glaseret skinke. Dessert vil være kaffe og kage.

Der sælges drikkevarer i baren.

Tilmeldingsfrist: 25.02.20 Til Lisbeth Kofoed tlf. 25 80 07 01. Ring eller send en sms

Pris: Kr. 175,- voksen / børn kr. 87,50 - for mad og musik.

Dato Fredag den 28. februar 2020, kl. 18.
Pris
Arrangør Liv i Forsamlingshusene
Sted Gl. Svebølle Forsamlingshus, Gl. Svebøllevej 18, Svebølle
Rock/Pop Kalundborg kommune

Fællesspisning & Sylvester Larsen & Band - Lille landsby forårstour

Lille landsby forårstour. Fællesspisning kl. 18.00 og Musik kl. 20.00.

Sylvester Larsen dropper de traditionelle spillesteder på sin kommende forårstour 2020, og besøger i stedet for en lang række små danske landsbyer. Sylvester synger pri-mært på dansk, og tidligere i 2019 udgav han singlen "Lille Landsby", som er en hyldestsang til de små landsbyer i Danmark. Sangen er en rejse tilbage i tiden, til dengang de provinsen stortrivedes. Dengang var begrebet udkants-Danmark endnu ikke opfundet. Lokale erhversdrivende indgik som en naturlig del af de små samfund, og folk kom ganske enkelt hinanden ved på en helt anden måde. I takt med de følgende års centralisering fulgte butiksdød, ned-lagte busruter, huspriser i frit fald og arbejdspladser der i stigende grad rykkede til storbyerne. "Hvor er det ærgerligt at det er gået sådan, for var Danmark ikke, mentalt og økonomisk set, et sundere og mere homogent samfund dengang?

Var det ikke et kongerige hvor afstanden mellem bybo og landbo var mindre", spørger Sylvester med et drømmende udtryk?

Sylvester Larsen har mange gode minder fra barndoms-ferierne i den lille flække "Flade" på Mors - en by som i dag, nærmest er gået i stå. Købmanden er lukket, skolen er lukket og mange er flyttet derfra. "Vi skal bevare de danske landsbyer" udtaler Sylvester, og fortsætter:

"De små samfund er en vigtig del af vores historie og kultur, og de bliver komplet undermineret af storbyerne. Vi har alt for travlt med de store linjer, men der er intet så be-friende og smukt som en dansk landsby med lokalkultur og sammenhold, der giver plads til hinanden, fællesskabet og naturen" afslutter Sylvester Larsen.

I "Lille landsby" synger Sylvester om de blomstrende landsbyer, han selv tilbragte en stor del af sin barndom og ungdom i, og som han savner den dag i dag.

Musikvideoen til sangen er i skrivende stund set af over 100.000 mennesker på You Tube.

Sylvester Larsen's facebook-side følger landsbyturnéen, ligesom der arbejdes på, at få udarbejdet en dokumentar-film om Sylvester, de danske landsbyer, musikken og de personlige oplevelser og bekendtskaber, der vil opstå undervejs.

Sylvester Larsen spiller en lytte-venlig popmusik, der med klare budskaber og rockede undertoner, altid sørger for at levere en musikalsk oplevelse for alle. Bandet "Nåleøjet" består af trommeslager Robin Pold, bassist Klaus Nielsen og guitarist Thomas Nielsen.

Dato Fredag den 28. februar 2020, kl. 18.
Pris
Arrangør Hvidebæk Lokalråd
Sted Ubby Kultur- og Forsamlingshus, Hovedgaden 19, Ubby, Jerslev Sjælland
Køb billet
Folk/Vise/Country Kalundborg kommune

Visens venner Kalundborg, ungdommen

Ungdommen, er en viseaften hvor der kommer nogle unge talenter udefra og giver os en oplevelse fra deres syn af.
Dato Fredag den 28. februar 2020, kl. 19.
Pris Entré: 70 kr for ikke medl. og 20 kr for medl
Arrangør Aktivitetscenter Munkesøen
Sted Aktivitetscenter Munkesøen, Esbern Snaresvej 55, Kalundborg
Jazz Sorø kommune

Kristin Korb, Ida Hvid og Helle Marstrand

3 kvinder - alle 3 med kontrabas og sang. Fint og flot. Og nyt. OBS Hvis i gerne vil spise med, kan i det fra kl. 17:30...
Dato Fredag den 28. februar 2020, kl. 19.
Pris Entré: 150 el 350 m middag Res: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk
Arrangør Cafe Tre Konger
Sted Cafe Tre Konger, Østergade 3, Sorø
Revy/kabaret Kalundborg kommune

Når alt kommer til alt - en musikalsk minicabaret

En musikalsk montage om at sætte spor.

Hvor mange aftryk er der plads til i et menneske? Sidder de mon som indvendige tatoveringer under huden på os af alt det, vi har oplevet og som har gjort indtryk og efterladt aftryk? Er det derfor huden slappes og bliver længere og længere jo ældre vi bliver? Tynget ned, ikke af alderen og tiden og tyngdekraften - men af alle de aftryk, som hver dag tordner sig ind i os?

Odsherred Teater har samlet en række tekster, noget de gerne vil dele med jer, noget nyt, noget gammelt, ting som berører, morer, vækker til eftertanke, en lille mini-cabaret om næsten alt - om at være det lykkeligste folk i hele verden og så alligevel lidt sur på det meste. Om ytringsfrihedens gåder, om det bekymrende i at nærme sig afslutningen arbejdslivet, om at stå fast og, naturligvis, om det vigtigste, kærligheden. "Når alt kommer til alt" - en masse om livet.

Odsherred Teater har de senere år besøgt en række af Kalundborg egnens forsamlingshuse med forestillingerne "Historien om en Sang", "Nina kære Nina" og senest "To halvgamle mænd - det store liveshow!". Nu sender den ene halvgamle, skuespiller Henrik Ipsen, den anden halvgamle, Simon Vagn Jensen, i tvungen isolation - nærmere betegnet instruktørstolen. I stedet vælger han at gå i partnerskab med en helt tredje halvgammel mand, den aldeles fortrinlige musiker, Niels Bugge. Og, i en række udvalgte sange, kommer I til at høre Henrik Ipsen som den fremragende sanger han er.

På scenen: Skuespiller Henrik Ipsen og musiker Niels Bugge. Instruktion: Simon Vagn Jensen
Pris: 25,- kr. inkl. teater og kaffe/the.

Køb billetter via Karsten Ahrens tlf. :20423292 / ahrens9@gmail.com

Tilmeldingsfrist 21. februar.

Dato Fredag den 28. februar 2020, kl. 19.
Pris
Arrangør Liv i Forsamlingshusene
Sted Svebølle Aktivitetscenter, Åvangen, Centervej 13, Svebølle
Folk/Vise/Country Kalundborg kommune

Tamra Rosanes

Sanger og sangskriver Tamra Rosanes synger "A Divided Heart/Det delte hjerte.

Sanger og sangskriver Tamra Rosanes er oprindeligt amerikaner, men flyttede til Danmark i 1972. I 2018 fik hun dansk statsborgerskab, hvilket har fået hende til at reflektere over sin både danske og amerikanske historie. Det er der kommet et nyt album ud af "A Divided Heart/Det delt hjerte". Tamra vil krydre aftenen med historier fra begge lande. En tankevækkende aften om mod, drømme og håb og om at finde sig selv i verden.
Caféen åbner kl. 1930. Musik kl. 20. Entre: 125/100kr.

Dato Fredag den 28. februar 2020, kl. 20.
Pris Entré: 125 kr for ikke medlemmer 100 kr for medlemmer
Arrangør Musik Caféen
Sted Den gamle Biograf, Østerled 25, Gørlev
Verdensmusik/Latin Kalundborg kommune

Kira Skov og support Mellemblond (solo)

Dato Fredag den 28. februar 2020, kl. 20.
Pris Entré: Billet til koncert kl 20 180 kr, Billet til spisning kl 18:30 120 kr
Arrangør Kulturhus Gimle
Sted Kulturhus Gimle, Gl. Stationsvej 12, Føllenslev
Køb billet
Klassisk Sorø kommune

Musikalsk Lørdag: Cæcilie Balling

Violinisten Cæcilie Balling forsøder lørdagen på Sorø Bibliotek med musik.

Der er lagt op til en stor og lidt anderledes musikalsk oplevelse, når Sorø Bibliotek tager hul på denne sæson "Musikalske lørdage".

Lørdag den 25. februar mellem 11 og 12 spiller Cæcilie Balling på Biblioteket. Hun er klassisk uddannet violinist og spiller gerne det klassiske repertoire, men med et lidt eksperimenterende elektronisk twist.

Udover at spille med traditionelle klassiske ensembler, har hun også spillet sammen med f.eks. Steffen Brandt og Palle Mikkelborg.

Der er gratis adgang og alle er velkomne.

Dato Lørdag den 29. februar 2020, kl. 11.
Pris
Arrangør Sorø Bibliotek
Sted Sorø Bibliotek, Storgade 7, Sorø
Blandet/Ukendt Kalundborg kommune

Bliv arkæolog for en dag og udgrav Lindegården

Kalundborg Arkæologiforening inviterer alle børn til at blive arkæolog for en dag.

I denne weekend kan børn ekstraordinært prøve kræfter med rigtigt arkæologisk arbejde og undersøge museets gårdsplads - og se det nye fine terningefund fra udgravningen.

I får lov til at undersøge 700-800 år gammel jord, som netop er hentet op fra dybt under museets gårdsplads. Med lup og pincet kan I prøve at pille små genstande såsom fiskeben, småknogler, tænder, korn, frøkapsler osv. ud af jorden. Hvis man er heldig, kan man måske finde en perle, et fragment glas, et potteskår eller nogle granater fra en norsk kværnsten. Ingen ved hvad jorden indeholder, så børnene kan være heldige at finde noget rigtigt interessant. Alt som børnene finder, indgår i den arkæologiske undersøgelse, så de må ikke beholde deres fund. Dog må de gerne tage billeder af deres fund.

Læs mere her:http://bit.ly/arkæologforendag.

Dato Lørdag den 29. februar 2020, kl. 11-15.
Pris Entré: Børn gratis i følge med en voksen
Arrangør Kalundborg Museum - en del af Museum Vestsjælland
Sted Kalundborg Museum - en del af Museum Vestsjælland, Adelgade 23, Kalundborg