Vis huskeliste

Find arrangement

  • OmvisningLørdag den 16. til søndag den 24. oktober 2021, kl. 14-17.
    Rundvisning på museet
    Kalvøvej 14, Kalvø, Rødekro
    Udstillingen i Det Maritime Kalvøs, Museum - Kalvø tilbyder et indblik i den unikke skibsbygningshistorie på Kalvø. Fortællingen om Agent og skibsreder Jørgen Bruhn præsenteres i de historiske rammer, hvor han havde administration og beboelse.

    Særudstilling:

    I Herrehusets "sal" har vi valgt at bruge til møder, foredrag og særudstillinger.

    For tiden viser vi særudstillingen:

    Pastor Peter Hansen Kiers Gjenner og Gjenner mark.

    Den bygger på Peter Kiers sognebeskrivelser.

    I de 32 år fra 1802 til 1834 Peter Kier var præst og boede i Øster Løgum præstegård, indsamlede han oplysninger af enhver art om livet i hans sogn.

    Ikke mindre end 3000 sider fylder Peter Kiers store værk "Østerlygum Sogns Annaler I - X", hvori han fortæller om livet i sit sogn i fortid og nutid.

    I et andet bogværk "Østerlygum Sogn - kort beskrevet i Aarene 1820, 1821 og1822" ikke alene tegner og maler han sognets landsbyer, så fint og detaljeret, at man i dag kan genfinde de endnu eksisterende huse og gårde, men han udarbejder også kort over sognene med en detaljerigdom og akkuratesse, så de nu udgør et værdifuldt kildemateriale til forståelse af landskabets og landbrugets udvikling.

    I Peter Kiers beskrivelser, har han været så grundig, at der nok ikke er ét eneste emne, han ikke har været omkring, indenfor landbrug, byerhverv, historie og egnens befolkning.

    Det er fra dette righoldige materiale vi har hentet inspiration og information til denne udstilling om Peter Kiers Gjenner og Gjenner mark,

    Udstillingen er blevet til i samarbejde med Lokalhistorisk arkiv i Rødekro.

    Permanent Værftsudstilling

    På Tørreloftet viser vi Kalvø Værfts historie bundet sammen af omtalen af de skibe der blev bygget på Kalvø i tiden 1847 - 1858.. Fra Calvoe til Jørgen Bruhn. Her kan man se de destinationer som skibene sejlede på, de varer man bragte med og deres videre skæbne.

    I det oprindelige pigekammer, der stadig står som dengang, kan man se historien på Kalvø fra istiden til tiden under krigene og levevilkårene.

    I rummet ved siden af, viser vi en model af værftet, bygget af Aabenraa museets modelbyggerlaug
    Vis på kort

Opret dit eget arrangement, så andre kan finde det