Mandag den 13. maj 2024, kl. 17.30-19.



Foredrag

PJ Harvey-salon

Emnet for denne salon er PJ Harveys nye og tiende album, 'I Inside The Old Year Dying', som efter syv års ventetid endelig udkom i juli sidste år.

Musikjournalist Pernille Jensen og forfatter Anya Mathilde Poulsen, vil sammen med publikum udfolde de mange facetter og dybder i PJ Harveys kunstneriske univers og undersøge hvilke betydninger PJ Harvey har haft for forståelser og fortolkninger af køn.

Samtalen vil bevæge sig fra PJ Harveys tidlige eksplosive udforskninger af køn, krop og kvindelighed på sine første albums i 90'erne frem til den aktuelle udgivelse. 'I Inside The Old Year Dying' bevæger sig i et gotisk, mytologisk barndomsland, der trækker på elementer fra bl.a. klassiske folkeeventyr og folklore fra PJ Harveys egen hjemegn i Dorset, England, med pigen Ira som hovedperson og hendes foruroligende udviklingsrejse som tema.

PJ Harvey er en af nutidens mest anerkendte musikkunstnere og hun har bl.a. som den eneste kunstner modtaget den prestigefyldte britiske musikpris The Mercury Music Prize to gange.

PJ Harvey spiller på Orange Scene på Roskilde Festival lørdag d. 6. juli 2024.

Entré: 95 kr