Skuespil

Romeo&julie

Pris: (Entré: 260 kr + evt. gebyr)
Sted: Harmonien i Haderslev, Gåskærgade 19, Haderslev.
Arrangør: Harmonien i Haderslev
Shakespeares udødelige klassiker fremført på dansk og tysk. I byen Verona i Italien har de to rigeste og mest betydningsfulde familier, Montague og Capulet, hadet hinanden i årevis. Familierne er stort set ens.

De er lige rige og stærke og lige optændt af gensidigt had fra både gammelt nag og ny strid.Begge slægter kæmper nu om magten i byen. Under overfladen ligger hadet og fjendskabet og ulmer, og der skal kun én gnist til, før stridighederne igen bryder ud i lys lue. Midt i opgøret møder vi Romeo fra slægten Montague og Julie fra slægten Capulet, der trods deres familiers had forelsker sig blindt i hinanden. Hermed er den centrale strid bragt på banen: Kan børn af ærkefjender elske hinanden, eller er det dømt til at gå galt? Og hvad betyder så et navn? Kan deres kærlighed sone den uendelige strid mellem deres slægter, eller bliver de selv kvast i magtkampen?. Teatret Møllens ROMEO + JULIE skulle oprindeligt have haft premiere i sommeren 2020 i forbindelse med markeringen af genforeningen. Sådan blev det ikke, da teatret på grund af COVID-19 måtte aflyse den stort anlagte forestilling. Drømmen om at gennemføre forestillingen blev imidlertid ikke aflyst, og med hårdt arbejde og stor støtte fra partnere og tilskudsgivere er vi stolte over med et års forsinkelse at præsentere denne unikke udgave af verdens mest ikoniske kærlighedshistorie. På scenen medvirker et cast bestående af ti skuespillere fra Danmark og Tyskland. Forestillingen spiller på Hotel Harmonien i Haderslev, der lige siden det 19. århundrede har været et mødested for de dansksindede borgere i Haderslev, og som også beværtede Christian 10. under hans rejse til det genforenede Sønderjylland i 1920. Billetter og salg. En billet til Romeo + Julie koster 260 kroner per styk - både for voksne, abonnenter og pensionister. Er du studerende eller under 25 år, kan du få en billet til 135 kroner. Samarbejdspartnere. Teatret Møllens genforeningsprojekt "Romeo + Julie" er baseret på William Shakespeares klassiske historie. Forestillingen produceres i samarbejde med Kolding Egnsteater: https://www.kolding-egnsteater.dk/, Sydslesvigsk Forening: http://syfo.de/ og Bund Deutscher Nordschleswiger: http://www.bdn.dk/. Projektet er støttet af Haderslev Kommune: http://www.haderslev.dk/, der har udpeget forestillingen som kommunens fyrtårnsprojekt i forbindelse med markeringen. Derudover bliver projektet realiseret med støtte fra Kulturministeriets: http://kum.dk/ og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020, Augustinus Fonden: https://augustinusfonden.dk/ samt A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: https://www.apmollerfonde.dk/. Du kan læse mere om forestillingen og om genforeningen her: https://www.teatretmoellen.dk/forestillinger/romeo-julie/. Produceret af Teatret Møllen. Genre Romantisk tragedie. Aldersgruppe Fra 15 år. Spillested Hotel Harmonien (Gåskærgade 19, 6100 Haderslev). Varighed 120 min. inkl. pause. Sprog Der bliver talt både dansk og tysk i forestillingen. Premiere 28. maj 2021 kl. 20.00.