For børn
Ny dato: Børnekoncert med De Onde

Medborgerhuset (Kometen)
Hvidovrevej 280, Hvidovre
Søndag den 31. oktober 2021, kl. 14.
Børnemusik, når det er allerondeste!!!
Arrangeret af Hvidovre Hovedbibliotek.

Der er så mange gode børnebands, så her kommer det onde!

De Onde stiller et eksistentielt spørgsmål i børnehøjde: hvad vil det sige at være ond, og hvornår er man det? Er det fx ondt at binde dobbeltknuder på sin lillesøsters julegaver? Er det ondt at slå prutter i toget?

Hvem er bedre til at italesætte alt dette på en humoristisk måde end fire sortklædte, maskerede superhelte, De Onde, der spiller ond børnemusik for onde piger og drenge?

Kom, medbring dit ukultiverede menneske og lad følelserne få frit løb!

Brug musikken som ventil og vær ond med os gennem sangtitler som bl.a. "Ikke spor rar", "Ond Sang", "Frøken Altidsur". Muhaha!

De Onde er:

Trompet-ond: Peter Marott
Guitar-ond: Tobias Trier
Bas-ond: Torben Westergaard
Tromme-ond: Carl Quist-Møller

Koncerten finder sted i Kometen søndag den 31. oktober. Koncerten starter kl. 14.00 og dørene åbner kl. 13.30
Entré: 40 (+ billetgebyr 5 kr)
search icon
Udstilling
Børn
Erhverv
Sport og motion
Teater
Foredrag
Musik
Undervisning
Litteratur
Film
Natur
Øvrige