Jump4fun


image-one

OBS! Book en samtale med Instruktøren før tilmelding til prøvetime (SMS tlf 26164001) !!! Jump4Fun - Et hold hvor bevægelsesglæde, sammenhold og opbakninger er i fokus. Idrætstilbud til overvægtige børn og unge..

Målet er, at fysisk aktivitet og idræt skal blive en glædelig del af børnenes hverdag.

Jump4Fun i Ishøj er målrettet børn i alderen 8 til 12 år med overvægt og sårbarhed, og som ikke bevæger sig nok eller føler, at de passer ind på de traditionelle foreningshold.

På et Jump4Fun-hold er der først og fremmest fokus på at skabe et trygt miljø, hvori det er muligt at få en masse positive oplevelser med det at være fysisk aktiv med kammeraterne. Det kræver ingen specielle forudsætninger at deltage på holdet og vi lover jer, at det bliver sjovt. Jump4fun er sjov motion og mentale øvelser, hvor vi gennem leg og bevægelse opnår større selvtillid, forøget muskelmasse, samt glæde og overskud til at klare hverdagens små og store udfordringer.

Timerne vil være en blanding af opvarmning, boldspil, bevægelseslege, gymnastik og træning af motorik, styrke, afspænding, mentale lege der styrker samspil og fælleskabsfølelse. Vi går meget op i medinddragelse af vores deltagere, hvorfor deres ønsker for timerne vægtes højt. Succes kritteriet for mig er når børnene har røde kinder, sved på banden og smil på læberne efter hver undervisning.

Jump4Fun er ikke kun for barnet. Forælderne er også indraget i både træning og snak om sundhedsfremme, når der inviterers til det. En del af Jump4fun konceptet er snakke med både barn og forælder med holdets Foreningsguide om sunde snack vaner m.m. Dette vil blive meldt ud, hvornår disse er.

Du kan læse meget mere om Jump4Fun her: www.dgi.dk/jump4fun.

Det er min 4. sæson som Instruktør og Foreningsguide for dette hold og jeg er passioneret omkring trivsel for sårbare børn og unge.
OBS! På dette hold er der fortsat ekstra opmærksomhed på smitterisiko, da instruktøren er i Risikogruppen.
Derfor opfordres kraftigt til at alle der kan vaccineres er færdig vaccineret før opstart på holdet, flittig med håndsprit, afstand og at der meldes afbud på sms 26164001 dagen før undervisningen, hvis der er forkølelsessymptomer hos barnet eller i nærmeste familie/omgangskreds, tak.

Til mor og far: Al samtale og information om deltagelse på Jump4Fun skal derfor også henstilles til telefonisk samtale i stedet for i gymnastiksalen. SMS 26164001 for at aftale tidspunkt inden.

Håber på opbakning på ovenstående. Ellers kan der desværre være risiko for at holdet ikke kan fortsætte.

For yderligere information:
DGI Jump4Fun Instruktør og Foreningsguide Hellelina Solbaak tlf. 2616 4001

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Ishøj Gymnastikforening

Ishøj Idræts- & Fritidscenter, Vejledalen 17, Ishøj

Onsdag den 10. august 2022 , kl. 18-19.

Pris: (Gratis)

Hjemmeside: https://motivu.dk/klubber/121/ishoj-gymnastikforening/traeninger/3145/jump4fun?utm_source=kultunaut&utm_medium=xmlfeed&utm_campaign=kultunaut

Det sker samme sted