Gennem generationer er kvinders videnskabelige arbejde systematisk blevet tilskrevet mandlige forskere. Nyskabt sanselig og poetisk dukketeaterforestilling for voksne om historiens hidtil oversete videnskabskvinder..
Fænomenet Matilda-effekten er opkaldt efter den amerikanske forsker Matilda Joslyn Gage. Allerede i 1800-tallet observerede hun, hvordan kvinders videnskabelige arbejde systematisk og uretmæssigt blev tilskrevet mandlige forskere. Nu vil Limfjordsteatret bringe nogle af historiens hidtil oversete videnskabskvinder og deres forskningsresultater frem i lyset. Fortælle om de opdagelser, de aldrig selv fik æren for. Gennem objekt- og dukketeater inviteres publikum ind i en sanselig og poetisk verden for at møde nogle af de kvindelige forskere og høre om den drivkraft og de omkostninger, der har ligget bag deres banebrydende bedrifter. Med forestillingen "Matilda-Effekten" revitaliserer og nytænker Limfjordsteatret dukketeatret som genre for voksne og unge. Dukkeførere og performere: Pernille Nedergaard Haugesen og Astrid Kjær. Instruktør: Astrid Lindhart. Scenograf: Klara Espersen. Dukkemager: Katrine Karlsen. Musik/lyddesign: Kim Fast Jensen
Limfjordsteatret, Limfjordsvej 97, Nykøbing M
Torsdag den 16. maj 2024 , kl. 19.30.
Pris: (Entré: 205 kr + evt. gebyr)