Repair Café - Gladsaxe


image-one

Kom med dine dele, så samler vi det hele - dig og mig!.

Repair Café - Gladsaxe er en non-profit reparationscafé, der holder til på Telefonfabrikken.

En stor gruppe af frivillige fiksere driver reperationscafeerne til gavn for lokale borgere. Fikserne brænder for det bæredygtige projekt, og ikke mindst, har de hænderne skruet ordentligt på.

Fikserne står klar til at hjælpe dig med reparationer af blandt andet:

  • tekstil,
  • elektronik,
  • mekanik
  • IT mv.


Åbningstider er tirsdag i ulige uger fra kl. 16-19 i deres nye værksted beliggende i bæredygtighedszonen på Telefonfabrikken - Gladsaxe Kulturhus. Benyt indgang 18B på bagsiden af huset

Civilsamfund støtter op om den bæredygtige retning

Repair cafe er baseret på ideen om cirkulær økonomi og bygger på et ønske om at reparere så mange ting som muligt, frem for at kassere og købe nyt. De frivillige fokuserer på at yde en hjælp lokalt og derigennem at gøre en forskel i det større billede.

Konceptet bag Repair Café taler ind i Gladsaxe Kommunes overordnede strategi om Bæredygtig vækst og velfærd og og bakkes også fornemt op af Grønt Råd i Gladsaxe.

Projektet er skabt i samarbejde med Telefonfabrikken - Gladsaxe Kulturhus og Gladsaxe Bibliotekerne.

Cafeen er en del af det bæredygtige tiltag Repair Café Danmark, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere med at reparere defekte genstande.

Læs mere om Repair Café - Danmark her eller find det næste arrangement her

Telefonfabrikken - Gladsaxe Kulturhus, Telefonvej 8, Søborg

Tirsdag den 18. juni 2024 , kl. 16-19.

Pris: (Fri entré)

Det sker samme sted