Obs. der medfølger to flasker bobler på VIP-bordet. To dage med glimmer, grin og grænsebrydende performancekunst. Copenhagen Burlesque Festival vender tilbage (denne gang i Ishøj): Større, stærkere og mere meningsfuld end nogensinde..
Festivalen samler over 20 internationale og danske burlesque kunstnere til et program fyldt med shows og workshops, hvor krop, frihed og selvudtryk er i centrum. Men bag fjerboaerne gemmer sig også et dybere budskab: Det handler om kvinders sundhed, identitet og retten til at fylde.
Festivalen er skabt som et modigt, sanseligt og fællesskabsbåret svar på en verden, hvor kvinders stemmer og kroppe ofte bliver reguleret eller usynliggjort. Her hyldes mangfoldighed, selvtillid og retten til at fylde.
Stjernestøv og substans
Programmet byder på et line-up i international topklasse, med performances fra både queer, feministiske og klassiske burlesque-kunstnere.
Hovednavnene tæller bl.a.: Jolie Papillon (UK) En af Europas mest fejrede burlesque stjerner, kendt fra Vogue, Vanity Fair og scener verden over. Calo (Barcelona) Queer og feministisk performer, der kombinerer politisk kant med stærk scenekarisme.
Desuden optræder: Dotty Mac Lane (FR), Clit Hardwood (US), Eros Storm (AUS), Santana Sexmachine (SE/DE), Miss Betty L'Amour (NL), Sweet Alyssum (US/DK), Ruby Champagne (US), Vesper Quinn (FR), Vale of Valkyries (DK), Bellamy the Gentlebutch (DK), Peau Douce (FR), rin (PL), Miss Whiskey Twist (UK), Free Bird (FR), Sweet Sensations (DK), Headmistress Ann (DK), Lady Effulgent (DK)
Festivalen byder på et spektakulært show både fredag og lørdag aften, hvor artisterne hylder forskellighed, selvkærlighed og kvinders ret til at fylde scenen, og verden, på deres egne præmisser
Kulturium Musikteater, Ishøj Østergade 28, Ishøj
Fredag den 14. november 2025 , kl. 20.