Powered by KultuNaut

KultuNaut

Arkiv: Overstået event
GenLæst: Mænd i krise
GenLæst: Mænd i krise
Hvor: Dyssegård Bibliotek, Dyssegårdsvej 24, Hellerup
Hvornår: Torsdag den 2. maj 2024, kl. 16.50.

Dagens Genlæst-samtale undersøger "Mænd i krise".

Der har altid været mange mænd i litteraturen, og de har også haft kriser før. Men har mandens "kriser" i litteraturen fået nye klæder i samtidslitteraturen? Er mænd (blevet) "det svage køn"? Og er det kun mandlige forfattere, der skriver om mænd i krise?

Tag med tilbage til 1774 med Goethes Den unge Werthers lidelser og vær med til bl.a. at trække perspektiver frem til nutidige forfattere som Per Petterson, Erland Loe, Kristian Bang Foss og Thomas Espedal.

Til Genlæst dykker kulturformidlerne Helen, Maj og Morten ned i et aktuelt tema og bringer både nye og ældre bøger i spil. Du får via samtale, højtlæsning og diskussion en inspirerende halvanden times tid i bøgernes verden. Og du går måske hjem med et par nye perspektiver på bøger, du allerede har læst og får masser af ideer til videre læsning inden for temaet.

Denne sæsons øvrige temaer er: Udkantsdanmark den 25. januar og Sindssyge i litteraturen den 21. marts.

Praktisk information

  • Gratis.
  • Book billet her på siden


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet