Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » kultunaut
SØG ARRANGEMENT

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

Kulturkalender

Per Vers m. Knust Kunst

To 14.03.2019 ? 19:30. Kühlhaus, Flensborg. For 25 år siden vandt Per Vers som syttenårig "Årets Rapper", Danmarks første landsdækkende rap-battle.

Derefter blev det til en stejl karriere som rapper: Han har været DMA-nomineret, ''Ugens Uundgåelige'', vandt ''MC's Fight Night'' tre gange og trak sig ubesejret tilbage for at fokusere på sine sange og egne shows. Det er blevet til syv officielle album og i alt mere end tyve fuldlængde udgivelser. I marts optræder han i Kühlhaus i Flensborg med sange fra sit aktuelle konceptalbum ''Knust Kunst''. Albummets tolv numre bygger på tolv gamle danske vinylplader, de fleste støvede og glemt, som Per har fået lov til putte i sampleren. Han kalder det ''at snakke med skiver'', når hans altid vildt rimende og detaljerige tekster smelter sammen med tyve, tredive og i et tilfælde halvtreds år gamle stemmer, som han i samplet form samtaler med. Per Vers er fuld af ordspil, humor og en unik sprogbegavelse, som ikke kun har fornøjet hiphop crowden men også begejstrer lyriknørder, lærere og litterater og er blevet præmieret med priser som Spoken Word Prisen, Dan Turèll Medaljen og Danmarks fineste sproglige udmærkelse, Modersmål-Prisen. Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 144 08 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter Nikolaistr. 7 FL eller ved indgangen. Arrangør: Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Tor. d. 14. marts 2019, kl. 19.30. (Entré: 112 kr + evt. gebyr)
Kühlhaus, Mühlendamm 25, Flensburg

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts