Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » kultunaut
SØG ARRANGEMENT

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

Kulturkalender

Kompleksitet - et kunstnerisk benspænd

Med udstillingstitlen "Kompleksitet" lukker Mette Mailund Strong op for et billedsprog, som hun i mere end 20 år har arbejdet med. Inspireret af klassiske maleteknikker fra det 17 årh., har hun gennem årene udviklet og forfinet sine metoder og sit udtryk.

Kompleksitet - et kunstnerisk benspænd

For grafiker og billedkunstner Mette Mailund Strong danner begrebet kompleksitet, fundamentet og de kunstneriske benspænd i hendes værker: Hvordan skaber man overblik, i komplekse og uigennemskuelige sammenhænge?

Æstetiske røntgenfotos

Når hun i maj måned udstiller i KunstPunkt i Augustenborg, forsøger hun gennem sine værker at beskrive netop kompleksitet. Konkret arbejder hun med lagdelt maleri, grafik, collage og arbejder i papir og pap som flettes, rives og bygges op af lag.

Værkerne insisterer nærmest på at blive oplevet som æstetiske affotograferinger eller røntgenfotos af kompleksitet, som materiale, stoflighed, sanselighed og det er som om hun gennem sine værker vil vække det sansende, oplevende, legende menneske der findes derinde bag alle planerne, exelarkene og kalenderne og giver dermed også et bud på hvad der skal til, for at overleve i en kompleks verden: Vi skal huske at være mennesker og bruge vore sanser!

Mette Mailund Strong er uddannet grafiker og billedkunstner. Hun er medlem af BKF, ProKK, Spor Kunsten, faktor13.dk og sidder i bestyrelsen for Spor Kunsten og i kulturrådet i Silkeborg Kommune.

I Udstillingen i Kunstpunkt vises olie- og acrylmaleri, grafik og værker på- og af pap og papir.

Læs mere på: www.mettestrong.dk

Hun er bl.a. inspireret af de musiske grundsten: rytme, puls, pause, ligesom rejser og ophold i udlandet danner en rød tråd gennem hele hendes liv og virke hvilket f.eks. ses i den meget varierede palet hun benytter og når hun i værkerne kombinere den klassiske ornamentik med mønstre og gentagelser fra det moderne liv. Her udnytter hun på en finurlig og underfundig måde ornamentikkens uendelige muligheder, som symboler på individets og samfundets komplekse rutiner og traditioner

Lør. d. 11. til tor. d. 23. maj 2019, hverdage kl. 13-17 weekend og st. bededag kl. 11-17. (Fri entré)
KunstPunkt, Storegade 14, Augustenborg

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts