Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » kultunaut
SØG ARRANGEMENT

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

Kulturkalender

Aske

Billedkunstner Inge Kjær gæsteudstiller på KunstPunkt. en udstilling hvor som vil rumme værker fra de seneste års arbejde -malerier, tegninger, og krukker støbt i aske.samt enkelte værker fra 2009- 11, hvor hun i en periode udelukkende arbejdede med aske.

Inge Kjær fortæller selv om sine billeder:

Min dybest liggende interesse igennem alle de år, jeg har arbejdet med billeder, har været en

optagethed af liv og vækst på et helt tidligt og grundlæggende niveau. Der er for mig at se en

direkte forbindelse mellem mit arbejde nu, og de billeder og skulpturer jeg i 2009-11 lavede

udelukkende af aske, som jeg selv fremstillede ved at brænde forskelligt organisk materiale, og med

de farvetoner, jeg på den måde kunne frembringe.

Dengang var jeg optaget af destruktionen og det at nedbryde til grundbestanddele, til den rene,

nærmest mineralske natur fra jordens tilblivelse. De billeder jeg malede henviste alle til stærke

naturkræfter i deres rå oprindelige former, også de destruktive. Det der optog mig var ikke

destruktionen i sig selv, men det forhold at undergang og nyt livs opståen var en evigt vedvarende

proces siden verdens tilblivelse, og udtryk for livskraften på et meget basalt niveau.

Asken og det at brænde forskellige materialer ned til grunden, spiller stadig en afgørende rolle i

mit arbejde, men asken står ikke alene, den ledsages nu af farvepigment. Når jeg ser på de billeder

jeg laver nu, bliver det tydeligt for mig, at den livskraft der i form af nedbrydning, destruktion kom

til udtryk i mine billeder i 2009-11, nu viser sig i sit skabende aspekt. Det er som en ny begyndelse,

den kraft ud fra hvilken gnisten til nyt liv, ny vækst fremspringer.

Mine billeder på denne udstilling handler om vækst og vækstformer på et helt basalt, stofligt plan.

De handler om former der opfyldes, brydes og vokser ud over sig selv, formerer sig, søger at

forbinde sig med andet, overflader som gennembrydes, gennemtrænges, om hvordan noget

gennemstrømmes af andet. Det er vækstformerne i sig selv, måden stof strukturerer sig på, der

optager mig. I mit arbejde udfolder disse processer sig på papir, men pigment og papir er bare et

materiale. De vækstformer der kommer til udtryk på mit papir henviser også til måden blod

gennemstrømmer væv på, de årer der gennemstrømmer et blad, de veje af hvilke træet trækker

væden op i sig på, den måde hvorpå myceliet vokser i jorden.

Det er ukueligheden i naturen, livskraften i sig selv, der er stor for mig. Jeg er dybt berørt af denne

ukuelighed, og billederne er lavet i ydmyghed og respekt for det liv og den kraft - fra mig som

et lille menneske i denne store verden."

Søndag d. 29 sept kl. 14.00 holder hun et foredraf over emne "Stof og Form" også på Kunstpunkt

www.inge-kjaer.dk

Lørdag den 28. september til torsdag den 17. oktober 2019, Hverdage kl. 13-17 weekend kl. 11 -17. (Fri entré)
KunstPunkt, Storegade 14, Augustenborg

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts