Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » kultunaut
SØG ARRANGEMENT

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

Kulturkalender

Efterårsferie med fuld knald!

Storm skansen - løs mordgåden - 1864 modeshow Historiecenter Dybbøl Banke har i efterårsferien et væld af oplevelser for store og små.

Slut dig til de preussiske styrker og vær med til at storme skansen, når vi gennemgår den preussiske erobring af Dybbøl d. 18. april 1864. Hvor mange preussere var der, hvad oplevede de, og hvor hurtigt gik det? Husk at dukke hovedet og holde dig for ørene, når vores danske artillerist affyrer kanonen! Er du mere til geværer end kanoner, kan du prøve at holde både det danske og det preussiske gevær, og høre om forskellen på de to systemer. Som noget særligt i efterårsferien laver vi et modeshow og viser kvindemoden i 1864, både bondekonens praktiske tøj og borgerfruens fine krinolinekjole. Prøv også vores mordgåde, hvor du bliver auditør i hæren. Den danske soldat Hans Lorenzen er fundet død i skansen efter et preussisk bombardement. Men Hans er ramt af en dansk geværkugle. Hvem har begået denne forfærdelige forbrydelse? Og hvorfor? Det nødvendige bevismateriale finder du i skansen og soldaterbyen - nu skal du stykke delene sammen og finde morderen. De mindre børn kan hjælpe hornblæseren Rasmus med at finde noget, han har mistet.

Angrebet på skansen og modeshowet foregår mandag til fredag i uge 42, historiecentrets andre tilbud kan opleves fra lørdag d. 12. oktober - søndag d. 20. oktober.

Inde på Historiecentret viser vi filmene Dommedag for Danmark og Angrebet på Als, begge film vises hvert 20. minut.

Praktiske informationer:

Husk varmt tøj og praktiske sko, da store dele af formidlingen foregår udenfor.

Medbragt mad må gerne spises ved bordene i gården.

Hunde er velkomne.

Mandag den 14. til fredag den 18. oktober 2019, kl. 10-17. (Entré: Voksne: 120 kr, Børn (5-17 år): 70 kr, Børn (0-4 år) fri entré)
Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Banke 16, Sønderborg

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts