Arkiv: Overstået event
Ansgar Kirke v/Ribe VikingeCenter

Roagervej 129, Ribe

Donnerstag 16. Oktober 2025, 10-14.30.



Rollespilsmysteriet Skygger I Mørket Rollespilsmysteriet Skygger I Mørket

Sonstiges

Rollespilsmysteriet Skygger I Mørket

Det er efterår i vikingernes by, Ripa. Solens lys og varme er blevet svagere, dagene kortere og kulden kryber op ad benene. Vikingernes ved, det er årets gang, men der lurer altid en frygt for, hvad den mørke tid bringer med sig.

Alt imens har vølven haft et særligt dunkelt varsel: Vinteren vil blive streng, mørket langvarigt og maden knap. Der skal simpelthen gøres noget inden solen forsvinder helt, og det værste er, at byens solsymbol, som skal bruges for at påkalde gudernes velvilje, er forsvundet. Nu går eftersøgningen i gang. Fjender og solsymbol skal findes.

Vær med til at løse mysteriet

Vikingerne har brug for jeres hjælp til at afsløre fjenderne og få solsymbolet tilbage. Duk op på Ribe VikingeCenter, hvor vi forklarer jeres mission, og hvordan I kan være med til at løse mysteriet.

Deltagelse kræver ingen kostume eller erfaring med rollespil. Man skal bare være frisk på en god historie og have lyst til at søge spor og løse opgaver. Derfor er det også alletiders anledning til at tage f.eks. sin bror, kusine eller gode ven med på Ribe VikingeCenter og dele en god oplevelse med dem.

Sidst på dagen mødes alle til et tingmøde, hvor rollespillerne skal fortælle, hvad de har fundet ud af.

Aldersgruppe: Ca. 6-13 år + deres forældre/bedsteforældre. Især for de mindste er det en rigtig god idé at følges med en ældre søskende eller en voksen. Deltagerne får en opgave, skal selv gå rundt, opsøge vikinger og rapportere tilbage på tingmødet.

Varighed: Man bør afsætte mindst en time til rollespillet. Man kan starte på rollespillet senest kl. 13:30. Rollespillet afrundes med et tingmøde kl. 14:45, hvor deltagerne kan fortælle om deres opdagelser. Mange børn lever sig meget ind i vikingeverdenen og har brug for længere tid. Ud over selve rollespillet er der jo også andre aktiviteter på Ribe VikingeCenter. Man kan til hver en tid forlade rollespillet.

Pris: Det er GRATIS at være med til rollespillet, når man har sin entrébillet til Ribe VikingeCenter.

Kontakt: rvc@ribevikingecenter.dk / 75411611.

Lesen Sie mehr auf der Website