Gammel Estrup

Randersvej 2, Auning

Sonntag 15. August 2021, 19.



Gottesdienst

Musikgudstjeneste Gl. Estrup

Også i år har vi fornøjelsen af at invitere til guds­tjeneste på Gl. Estrup. Det foregår i slotskapellet, men skulle der stadig være restriktioner Ifm. co­rona, kan vi rykke udendørs. Ved dette års musikgudstjeneste medvirker musikgruppen Nordskær.



Nordskær spiller ny nordisk folkemusik, og si­den debuten ved Vendsyssel Festival i 2014 har or­kesteret spillet rundt omkring i Norden med kon­certer i kirker, klubber og på festivaler. Nordskær spiller egne kompositioner, svenske polkaer, norske hallinger og dansk spillemandsmusik alt sammen med en god del humor, skæve rytmer og et strejf af dyster vildskab. Musikken ledsages af fortællinger og sagn fra medlemmernes hjemlande. Med smittende spilleglæde, leg og eksperimen­terende nytænkning går Nordskær på opdagelse i den nordiske folkesjæl. Fra Nordkaps fjelde og de svenske skove til Vendsyssels forblæste kyster. Nordskær er både sårbar dybde og medrivende danserytmer. Efter gudstjenesten giver de en lille koncert imedens kaffen serveres i Den gamle Stald. Alle er velkommen, gratis adgang. Vi glæder os til at se jer. Fausing Menighedsråd.