Aarhus Bryghus

Gunnar Clausens Vej 26C, Viby J

Samstag 30. Oktober 2021, 14-18.



Musik

Forklædt Som Voksen

Koncert med Forklædt Som Voksen. Restriktionerne er lempet og vi kan igen afholde koncerter som i de gode gamle dage ved langborde. Print din billet, da den kan byttes til en øl i baren ved ankomst.



Pladserne er først til mølle

Dørene åbner kl 14.00

Koncerten starter kl 14.30

Koncerten slutter kl 17.30

Bryghuset lukker og slukker klokken 18.00

*Hold dig opdateret på de gældende restriktioner på dagen*

Syng med på dine yndlings Kim Larsen sange på Aarhus Bryghus.

Larsen skrev sange man kan synge med på - og det er præcis det vi skal med dette arrangement.

Band og publikum bringes i musikalsk øjenhøjde, og der er ingen på scenen der vil være klædt ud som Kim Larsen, eller påstå de lyder ligesom Gasolin. Slet ikke

Til gengæld vil der være hans bedste sange, fulgt til dørs af sjove historier og muntre anekdoter om sangene og Larsen selv. Og så vil der selvfølgelig være masser af fællessang, så publikum bliver til en stor og aktiv del af arrangementet, når de og musikerne synger sangene - sammen

Det var jo i virkeligheden også det Kim Larsen var allermest glad for; nemlig at vi danskere havde lyst til at synge hans sange, fremfor alt halløjet om penge, berømthed osv.

Der vil kort og godt være mindre koncert, og meget mere fællessang

Kom og syng, og vær med til at mindes sangene fra troubadouren, gavflaben, popmusikeren, spillemanden og kunstneren Kim Larsen.

DET MAN SYNGER, ER MAN SELV.


Eintritt: 135 kr