Gisselfeld Kloster

Gisselfeldvej 3, Haslev

Sonntag 21. August 2022, 12.



Musik

Kultursalonerne Gisselfeld - SØNDAG

Kultursalonerne gisselfeld. Musik - talks - natur - MAD.

Kultursalonerne Gisselfeld ved Gisselfeld Kloster er en blanding af kultur og samtaler med højt til loftet og kort til blomstrende perspektiver i omgivelser rodfæstet i danmarkshistorien, og med den slags naturlig skønhed, der over alt andet skal sanses.

Den 18.-21. august 2022 holder vi hof på det sted, hvor H.C. Andersen skrev "Den Grimme Ælling". Der vil være musik, snakke og mad i slotsgården og i gemte afkroge og dig og os og overraskelser og en hulens masse andet i en stor fællesoplevelse.

Mæt maven og sluk tørsten med lækker mad og drikke, og lad dagens indtryk bundfælde sig under de gamle træer i parken, diskuter dagens oplevelser ved Tingstedet eller gør noget helt tredje.

Vores ambition og drøm er, at skabe et arrangement, der giver deltagerne mere med hjem end de kom med. En høst af oplevelser og indtryk, der skal give deltagerne lyst til yderligere fordybelse og pirre deres nysgerrighed fremadrettet - både kulturelt og kulinarisk samt åndeligt og socialt.

Med en dagsbillet til søndag den 21. august 2022 vil du kunne opleve:

OH LAND - GOSS - MASSIVE.EARTH
RUB&STUB - TALKS - WORKSHOPS - TINGSTEDER
& meget, meget mere*


*der vil løbende blive offentliggjort tilføjelser til programmet.

OH LAND
Søndag d. 21. august er det bl.a. Nanna Øland bedre kendt som Oh Land, der står på scenen foran Gisselfeld Kloster. Med på scenen har hun sit faste to-mandsband og som noget helt særligt også to strygere, der vil sprede lidt ekstra tryllestøv over koncerten, der i forvejen kun kan blive helt magisk.

Oh Land er en sand musikalskblæksprutte, der ikke lader sig begrænse af genremærkater. Hun har lavet musik til teaterforestillingen "Water Music" og balletten "Askepot", der i øvrigt blev til i samarbejde med Dronning Margrethe, hun har lavet lydsiden til udstillingen "The Ship" i Nikolaj Kunsthal, og står bag titelmelodien til DR-julekalenderen "Julefeber" og så har hun været dommer i Tv-programmerne Voice Junior og senest X-Factor, for bare at nævne et par af hendes mange projekter. Derudover har hun udgivet ikke mindre end fem studiealbums, det seneste "Family Tree" i 2019, der bl.a. fik en fem-stjernet anmeldelse i musikmagasinet Gaffa, der bl.a. skrev: "(...) Nanna Øland ikke kun er en musiker og sanger i særklasse, men også en rørende historiefortæller."

GOSS
Goss er netop nu aktuel med singlen 'Ocean', som er opfølger på 'Mad Man' og den seneste single 'Adrenaline', førstnænvte blev P3's Ugens Uundgåelige, og begge singler har med succes på radioen sat en endelig streg under, at Goss i den grad hører til i toppen blandt de mest interessant pop-artister herhjemme. I slutningen af 2020 udgav Goss det ekstremt anmelderroste debutalbum 'Group Therapy', der med Soundvenues ord "bør cementere ham som en af de mest spændende popkunstnere i Danmark". Goss har siden 2017 været på en rejse, der har budt på udsolgte koncerter, en europæisk support tour for verdensstjernen Mura Masa og ikke mindst optrædener på bl.a. Roskilde Festival, Heartland Festival m.fl. Nu er han klar til at fortsætte rejsen, som bl.a. bliver med et stop på Kultursalonerne Gisselfeld.

Massive.earth
TALK: Klimarejsen i det afgørende årti
Søndag d. 21. august kan vi blive klogere på klimakrisen og konkret handling, når Kultursalonerne Gisselfeld byder op til en Roundtable Talk om 'Klimarejsen i det afgørende årti'

Jordens klima har det dårligere end nogensinde, og vi har mindre end ti år til at fikse det - før det bliver rigtig slemt. Det bør få hver enkelt til at spørge: hvordan kan jeg hjælpe? I denne roundtable talk møder vi fire personer, der hver især har fundet fire forskellige svar på netop det spørgsmål. Lyt med og bliv inspireret til din egen klimarejse.

Martin Ferro-Thomsen serieiværksætter og medstifter af Massive.earth
Jens-André Herbener, cand.mag., forfatter, mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi
Theresa Scavenius, lektor i klimapolitik ved Aalborg Universitet København og medstifter af klimapartiet Momentum
Anders Ostenfeld Riemann, tidl. finansdirektør og -analytiker, nu stifter af Nordic Harvest

RUB & STUB
Rub & Stub har defineret madprofilen og glæder sig til at kuratere madprogrammet til Kultursalonerne Gisselfeld. Hvorfor Rub & Stub? Fordi Rub & Stub er en virksomhed med fingeren på pulsen, når vi taler om bæredygtig mad og madoplevelser. De har store ambitioner på egne og vores samfunds vegne om en madkultur med mindre spild og med større respekt for klodens ressourcer. Rub & Stub har mange års erfaring med madevents i hele landet, heriblandt på store som små festivaler, så de ved, hvad der sker på det bæredygtige gastronomiske område. Rub & Stub har allerede sat rammerne for madprofilen på Kultursalonerne: Maden bliver i sagens natur økologisk, sæsonbetonet og grønt orienteret - det behøver vi dårligt nævne. Men den laves også ud fra et særligt zero-waste koncept, som betyder, at produktionen af maden bliver spild-fri samt al den overskudsmad, der eventuelt måtte opstå efter kultursalonerne doneres til sociale væresteder eller omdannes til kompost. Glæd jer til at sætte tænderne i delikate måltider med noget på hjerte på Kultursalonerne Gisselfeld. Hvem der kommer til at lave maden løfter vi sløret for løbende...

WWW.KULTURSALONERNEGISSELFELD.DK
Følg Kultursalonerne Gisselfeld her:
facebook.dk/kultursalonernegisselfeld
@kultursalonernegisselfeld.

Eintritt: 480 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen