Grenaa Kirke

Torvet 12, Grenaa

Mittwoch 1. Mai 2024, 19.30.



Musik

Grenaa Korets Jubilæumskoncert i Grenaa Kirke

Grenaa Korets jubilæumskoncert Onsdag 1. maj kl. 19.30 i Grenaa Kirke I marts måned fejrer Grenaa Koret 60-års jubilæum, en stor mærkedag, som skal markeres.

Igennem alle årene har Grenaa Koret givet julekoncerter i Grenaa Kirke, og de seneste år har der også været forårskoncerter i kirken, hvor koret altid formår at samle en stor og trofast tilhørerskare. Derfor er det helt naturligt, at jubilæet skal fejres med en koncert i Grenaa Kirke, hvor koret har fået lov at låne kirken. Igennem de senere år har koret haft en tendens til at slide sine dirigenter op. I hvert fald har udskiftningen været stor på den vigtige post. Flere gange er organist Bent Larsen trådt til som "frelsende engel" for koret, som er meget glad for at kunne fortælle, at jubilæumskoncerten bliver med netop Bent Larsen som dirigent og korleder. I anledning af den runde dag bliver der ekstra musikledsagelse til en del af sangene og koret vil byde på et glas i pausen for at markere og fejre korets fremskredne alder. Som altid bliver der også rig lejlighed for publikum til at synge med på fællessange. Repertoiret for koncerten er i skrivende stund ikke endeligt fastlagt. Men koncerten vil byde på en række af de værker, som koret har holdt mest af at synge gennem årene. Der bliver en klassisk afdeling. Der bliver en afdeling med danske sange. Der bliver svensk musik i den folkelige tradition, og der bliver danske evergreens, som vi kendte dem fra giro 413. Grenaa Koret glæder sig til at fejre de 60 år med sit trofaste publikum. Musikudvalget.

Lesen Sie mehr auf der Website