Tranbjerg Bibliotek

Kirketorvet 6, Tranbjerg J

Freitag 26. April 2024, 10-11.30.



Vorträge

Retsantropolog - et job som i en krimi?

Kom og hør om forsker Svenja Weises arbejde som specialkonsulent i biologisk antropologi. I krimier løser retsantropologer drab på få timer, ofte med risiko for deres eget liv, og bruger den nyeste teknologi.

Måske kender du til Temperance Brennan fra TV-serien Bones, der opklarer den ene mordgåde efter den anden ved at undersøge offerets knogler. Men hvordan ser hverdagen ud for en retsantropolog i Danmark? Helt anderledes, men ikke mindre spændende!

Knoglefund, som skal undersøges for politiet, forskningsrejser rundt om i verden, udgravninger af historiske og moderne skeletter, og det marinarkæologiske arbejde med vragene af amerikanske bombefly, der styrtede ned i vandet under 2. verdenskrig.

Alt dette er en del af Svenjas arbejde hos ADBOU, Antropologisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet. Afdelingen er kendt verden over for sin forskning og store samling af skeletter.

Som knogleekspert og forskningsdykker, med uddannelse i biologisk antropologi og arkæologi, arbejder Svenja sammen med en lang række andre specialister, såsom retsmedicinere, arkæologer, kemikere, politifolk, søværnet med videre.

Dette foredrag vil præsentere forskellige aspekter af arbejdet som retsantropolog, og hvad vi kan lære af skeletter.

Lesen Sie mehr auf der Website