Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Mittwoch 25. September 2024, 19.30-21.



Jazz

Emil Otto

Danmark har fået sig en ny stor pop crooner. Emil Otto er navnet. Emil Otto, vokset op i Ry nær Skanderborg, tog i september '22 Danmark med storm, da hans debut udgivelse "Ain't Love a Beautiful Thing" ramte gaden.

Albummet blev valgt som ugens album på den nationale jazz radio DR P8 Jazz, og senere hen nomineret i kategorien "Årets Vokaljazzudgivelse" ved Danish Music Awards. Sidenhen er det blevet til masser af rotation på flere af DR's radiostationer for den unge sanger, der i folkemunde også betegnes som et nyt, moderne og originalt bud på storcrooneren Michael Bublé.

"...I min optik har Emil Otto begået en banebrydende, betydningsfuld og vanvittig ambitiøs debutplade." - LOFTsKAMMER

Den unge fremadstormende sanger, pianist, sangskriver, komponist og ikke mindst entertainer behersker en unik alsidighed. Med sin varme karismatiske baryton vokal og historiefortælling kombinerer han, på trods af sin unge alder, respekt og viden om den store Amerikanske crooner-arv med gedigent popsnedkeri.

"...debutanten Emil Otto starter ud i høj klasse. Det er en vellykket croonerplade om mislykket kærlighed og om håb." - JAZZNYT

Emil Otto mestrer herudover også en klaverstil, som de færreste gør. Efter at have boet i både New Orleans og studeret hos klaverfænomenet Carl Sonny Leyland, kombineres både stride piano, boogie og rhumba i et sammensurium af original vellyd.

"... en både moden og traditionsbundet eventyrer, som ikke bare synger eminent, men også med sikker sans for musikken betjener klaveret ... Debutantens sikkerhed er ikke desto mindre imponerende. Hans potentiale dybt fascinerende." - Ivan Rod

Oplev Danmarks nye store, moderne pop crooner bringe traditionerne videre på hans helt egen personlige måde.

Line up:
Emil Otto - vokal, piano
Johannes Hieronymus - guitar
Nikolaj Lippert - bas
Jakob Elleriis - percussion
Casper Simonsen - trommer.

Eintritt: 170 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website