Christianshavns Beboerhus

Dronningensgade 34, København K

Montag 29. April 2024 bis Montag 3. Juni 2024, 17-20.



Unterricht

Uld aftenskole

Uld-aftenskole3 Hedestrik og Hold i Hånd inviterer til uld-aftenskole på Christianshavns Beboerhus - lær at filte, dogmestrikke og plantefarve!

Aftenskolen løber over seks mandage - de første tre mandage vil timerne starte med undervisning, de sidste tre mandage vil der være åbent uldværksted. Undervisningen giver dig redskaber til at skabe lige det du drømmer af uld - din drømmesweater, din nye y-jakke i vådfilt eller det store uldne vægtæppe fra din vådeste drøm. På vores aftenskole kan du drømme stort! Aftenskolen sluttes af med en fernisering,De første tre mandage er der undervisning, og du bliver undervist i følgende: Dogmestrik: Vi skal dogmestrikke, som er en metode, hvor man strikker direkte af rå, langfibret, uspundet uld, ved at trække tråde af den rå uld. Vi synes at dogmestrik er helt fantastisk, fordi man går fra at have helt rå uld til at have et færdigt produkt uden en lang bearbejdningsproces. Det er meget intuitivt og alle der kan slå masker op og strikke ret og vrang, kan lære at domgestrikke.

Vådfilt: Vi skal vådfilte, som er en helt fantastisk teknik, man kan bruge til mange ting. Man kan filte i facon og lave sutsko, tasker eller kurve. Man kan også filte plader og sy dem sammen til jakker, tæpper eller noget trejde. På aftenskolen skal vi afprøve begge dele.
Plantefarve: Plantefarvning er et helt univers for sig selv, som man kan nørde sig langt ind i. Her vil vi vise at det godt kan være både overskueligt og nemt at plantefarve. At alt man behøver er tre ting: Alun, uld og plantemateriale. Vi afprøver solfarvning, og kogefarvning, med planter vi kan finde i den danske natur. Aftenskolen får også besøg af Frida Nabe Hallberg. Frida vil give os en artist-talk om kreativ proces, idegenerering og hendes eget koncept. De sidste tre mandage med aftenskole skal der være åbent uldværksted. Her skal vi udforske vores nye kundskaber, lave egne projekter og prøve ideer og designs af. Al værktøjet og materialerne som vi har brugt de foregående uger, vil være til rådighed. Det vil være muligt at dogmestrikke med eget plantefarvet uld, vådfilte sutsko med lange krøller eller lave din nye saunahat.

Man behøver hverken have færdigheder og erfaring inden man kommer. Det vigtigste er at man er nysgerrig. Det er en fordel hvis man kan strikke eller hækle, men hvis ikke du kan, så klarer vi også det.Vi drømmer om at skabe et kreativt og inspirerende rum, hvor man næsten ikke kan tænke for stort;)

Vi glæder os<33
Kh Hedestrik og Hold i Hånd.

Preis: 800 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen