Frederiksværk Bibliotek

Torvet 41, Frederiksværk

Donnerstag 23. Mai 2024, 19.



Sonstiges

Glimt af Grønland

Frederiksværk Bibliotek inviterer til en fortryllende aften i selskab med Julie Berthelsen og museumsinspektør Søren La Cour Jensen.

Som afslutning på udstillingen "Blandt grønlændere i Danmark" kommer museumsinspektør Søren La Cour Jensen og fortæller om Knud Rasmussens Hus arbejde med udstillingen, der kan ses på Frederiksværk Bibliotek frem til d. 31. maj.

Udstillingen er en del af det store Creative Europe-projekt Identity on the Line. Her er identitet og migration i fokus. Udstillingen er baseret på mere end 20 timers interviews med 11 grønlændere i Danmark og omhandler emner som identitet, ingenmandsland, modersmål, det at flytte til Danmark, ligheder og forskelle, traditioner og fordomme.

Projektet blev tildelt den prestigefyldte pris The European Museum Academy Prize (EMA-prisen) i 2022.

Julie vil fortælle hjerteligt og personligt om sine tidligste minder fra barndommen i Grønland. Foredraget tager afsæt i bogen "Min barndom i Grønland", som Julie har været med til at skrive.

Julie Berthelsen giver et indblik i sin barndom langt oppe i Nord med hjertevarme og autentiske fortællinger. Indimellem oplæsning og billeder synger Julie også 2-3 grønlandske sange, fra et land, der knytter sig med poesi og fortælling til Julies egen historie. Julie fortæller også om den grønlandske kultur, sproget og om et grønlandsk hjertes følelser og tanker.

Oplev et arrangement centreret om hygge og smil og en fortælling om et Grønland, der prægede Julie som barn, men også hendes nuværende voksne liv, og som ikke mindst kan mærkes i hendes sangkarriere.

Undervejs vil vi serverer et lille mini kaffemik, med både lidt sødt og lidt salt.

Eintritt: Billet 50 kr