Arkiv: Overstået event
Koldinghus

Koldinghus 1, Kolding

Sonntag 15. Februar 2026, 14:00-15:00.



Kongelig kærlighed Kongelig kærlighed

Führung

Kongelig kærlighed

Tag med på denne særlige rundvisning i forbindelse med valentinsdag, hvor vi dykker ned i ægteskabet mellem Christian 3. og Dronning Dorothea.

En rundvisning om kærlighed, magt og livsvalg i renæssansen, oplev historien om Christian 3. og Dronning Dorothea, og deres dybe forbindelse til Koldinghus.

Kærlighed, tro og kongeligt partnerskab
Når vi i anledning af valentinsdag inviterer indenfor i Christian 3.s Kapel, er det for at fortælle historien om et kongeligt ægteskab, der rakte langt ud over de politiske forbindelser. Christian 3. og Dronning Dorothea delte en dyb fromhed og et fælles syn på det gode og gudfrygtige liv. Deres år på Koldinghus var præget af både inderlighed, samarbejde og gensidig respekt.

Da Christian 3. døde på slottet 1. januar 1559, stod Dronning Dorothea loyalt ved hans side. Efterfølgende udgav hun en detaljeret beretning om hans sidste tid, ikke blot som et minde, men som et eksempel til efterfølgelse for andre. Det fortæller om en dronning, der bar sin kærlighed med værdighed og styrke.

Efter kongens død blev Koldinghus Dorotheas enkesæde frem til 1570, og her satte hun et markant præg på både slot og by. Under rundvisningen får man et særligt indblik i hendes virke som dronning, hendes rolle som mor og de mange fortællinger, der knytter sig til Dronning Dorotheas Jomfrukammer.

Vi dykker også ned i de mindre kendte kapitler, blandt andet Dronning Dorotheas ønske om at indgå ægteskab med sin svoger efter Christian 3.s død. Et ønske, der viser, at også kongelige kvinder navigerede i kærlighedens, pligtens og politikkens komplekse landskab.

Kærlighedens magt i renæssancen
Christian 3. og Dorothea er i dag kendt som de regenter, der forvandlede Koldinghus fra en middelalderborg til et moderne renæssanceslot. Rundvisningen giver et levende indblik i deres fælles vision for slottet og i det samarbejde, der i høj grad formede både bygningen og deres hverdagsliv.

Her får publikum mulighed for at opleve, hvordan ægteskabet mellem to historiske skikkelser både kunne være dybt personligt og samtidig afgørende for landets udvikling.

Rundvisningen er en oplagt anledning til at fejre valentinsdag på en måde, der kombinerer romantik med kultur og historie. Tag en, du holder af, under armen og gå på opdagelse i fortællinger om kærlighed, tab og livsvalg i renæssancen.

Inden rundvisningen kan I for eksempel nyde en romantisk frokost i Madkælderen og gøre dagen til en fuldendt oplevelse.

Eintritt: 30 kr + entré

Lesen Sie mehr auf der Website