Arkiv: Overstået event
Magasinet

Strandgade 14, Skælskør

Måndag 9 februari 2026, 11:00-13:00.

Arrangör: Skælskør Kunstforening



Jan Kjær fernisering i Skælskør kunstforening Jan Kjær fernisering i Skælskør kunstforening

Vernissage, Barn

Jan Kjær fernisering i Skælskør kunstforening

Børnevenlig fernisering mandag 9. februar 2026 kl. 11-13.Tag jeres børn og børnebørn med. eller lån naboens, for det bliver en formiddag, hvor de må spise alle de chokolademadder, som de har lyst til.

Jan Kjær udstiller i Skælskør - Magiske fortællinger og kreativ workshop i vinterferien

Skælskør Kunstforening får i vinterferien besøg af den populære og prisbelønnede forfatter og illustrator Jan Kjær, kendt for sine fantasifulde universer om Nomerne og Viljetyven. I perioden 9. februar til 1. marts kan publikum opleve hans illustrationer på udstillingen i Magasinet, Strandgade 14, 4230 Skælskør.

Udstillingen består af 5 temaer: De første år (Min uddannelse & Lego-tid), Frihed (Monstertegninger og portrætter), Taynikama (En ny blanding af tekst og tegneserie), Nomerne (Serien der dukkede op af sig selv) og Skyggevogter (Manga og nordisk mytologi. Kan man det?). Udstillingen består af originalskitser og digitale tryk.

Udstillingen åbner med børnevenlig fernisering mandag den 9. februar kl. 11-13, hvor alle aldre er velkomne. Samme dag inviterer Jan Kjær til en kreativ workshop kl. 13.30-14.15, hvor deltagerne kan få indblik i hans arbejdsproces og selv prøve kræfter med tegning og fortælling. Workshoppen har titlen "Nomerne" er kun for børn i alderen 5-10 år og varer 45 minutter. Der kan være op til 25 deltagere.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding til pernille@kirkeskovhansen.dk

Jan Kjær er kendt for sin evne til at engagere børn og unge gennem humor, spænding og stærke visuelle udtryk. Udstillingen henvender sig derfor både til børnefamilier, skoler og alle med interesse for illustration og børnelitteratur.

"Menneskejægere, heksepiger, viljetyve og sindssyge PET-agenter i Greve Centeret. Forfatter og illustrator Jan Kjær kommer vidt omkring i sit forfatterskab, men fælles for hans fortællinger er optagetheden af at føle sig forkert, at være ensom, den svære overgang fra barndom til voksenliv og erkendelsen af at man ikke kan klare det hele alene. Om man er en krigernom uden våben eller en ulykkeligt forelsket teenager med evnen til at styre andres handlinger ved hjælp af tankens kraft, så bliver disse eksistentielle udfordringer ganske enkelt lettere at overkomme, hvis man er del af et fællesskab".

Skrevet om Jan Kjær og hans univers. Kilde: Forfatterweb

Blå bog: Jan Kjær

Født: 31. december 1971, Aarhus.

Debut: Vor Frues Orden. Fønix, 1995.

Uddannelse: Uddannet som tegneserietegner på The Joe Kubert School i USA, 1998.

Litteraturpriser: Orlaprisen, 2007 (som illustrator). Læringscentrenes forfatterpris, 2016 (som forfatter). Orlaprisen 2024 Viden.

Seneste udgivelse: Cyborg. Agama, 2025. (Assassin, 2).

Kilde: Forfatterweb

Fakta om Jan Kjærs udstilling i Skælskør Kunstforening

Udstillingsperiode: 9. februar - 1. marts (Gratis for alle).
Fernisering: mandag 9. februar kl. 11-13 (Gratis for alle).
Workshop: mandag 9. februar kl. 13.30-14.15 (Tilmelding, kun for børn, til pernille@kirkeskovhansen.dk)
Åbningstider: fredage, lørdage og søndage kl. 14-17, samt i uge 7 tirsdag - torsdag kl. 10-14
Sted: Magasinet, Strandgade 14, 4230 Skælskør
Arrangør: Skælskør Kunstforening.

Fri entré