Arkiv: Overstået event
Din Fritid - nye egne lokaler

Reventlowsvej 26, Korinth, Faaborg

Lördag 17 januari 2026 och söndag 18 januari 2026, 2 mødegange kl. 09-14.



* Lær brikvævning - Introkursus hos Din Fritid * Lær brikvævning - Introkursus hos Din Fritid

Undervisning

* Lær brikvævning - Introkursus hos Din Fritid

Har du lyst til at prøve kræfter med et gammelt håndværk, der stadig fascinerer den dag i dag? Så er dette muligt hos Din Fritid i Korinth på Sydfyn.

På dette kursus får du indblik i brikvævning - en teknik, hvor små brikker styrer trådene og åbner for et væld af smukke mønstre og farvekombinationer. Du væver dit eget prøvebånd og lærer alt, hvad du skal bruge for at fortsætte derhjemme.

Resultatet? Smukke, personlige bånd, der kan bruges som bælter, bogmærker, pyntebånd eller stropper.

Alle kan være med

Ingen erfaring er nødvendig - vi guider dig trin for trin.

Er du allerede lidt øvet, får du nye tips og møder inspiration til at udvikle dit håndværk.

Du lærer bl.a. at:

Sætte en brikvæv op fra bunden

Væve med de grundlæggende teknikker

Skabe mønstre og lege med farvekombinationer

Afslutte og anvende dine bånd på kreative måder

Efter kurset står du med både erfaring, viden og lyst til at arbejde videre på egen hånd - helt uden at skulle investere i en masse dyrt grej.

Materialer og udstyr

Underviseren medbringer alt det nødvendige værktøj og garn.

Har du allerede brikvævningsudstyr, er du meget velkommen til at tage det med.

Medbring et bælte der passer dig, det er til at stramme trendtrådende ud med. (Brikvævning er i kategorien "backstrab weaving" eller lændevæv. Hvor man sætter den ene ende fast til et fast punkt (en skruetvinge i dette tilfælde) og den anden ende fast i sit bælte, så man kan justere spændingen på trenden med sin kropsvægt.
)

Materialer (vejledende pris):

ca. 75 kr. - inkluderer garn, undervisningsmateriale og et kompendium med historiske mønstre. Betales til underviseren ved kursets slutning.

Hvis du bliver fanget af teknikken, kan du købe værktøj direkte af underviseren.

Underviser: Rasmus Twisttmann Jørgensen
Hold: 2026-500.

Läs mer på webbplatsen