Arkiv: Overstået event
FO-Aarhus

Frederiksgade 78C, Aarhus C

Sunday 12 October 2025, 3 pm - 5 pm.

Organizer: Jazzselskabet Aarhus



Kathrine Windfeld Sextet Kathrine Windfeld Sextet

Jazz

Kathrine Windfeld Sextet

Udgav pladen ALDEBARAN i marts 2024 som vandt prisen som "Årets Livenavn" ved Danish Music Awards Jazz samme år. Udgivelsen har desuden fået strålende international modtagelse.

Windfelds kompositioner beskrives som en kombination af power og elegance: en farverig blanding af sofistikerede harmoniske passager, fysiske grooves og poetiske ballader i eksplosive arrangementer.

Hendes internationale håndplukkede sextet af virtuose skandinaviske og polske musikere udfører hendes kompositioner med både ubesværet elegance og et uforligneligt drive. Knivskarpt ensemblespil veksler med forrygende soli og elegante dynamiske skift.

Windfelds fem udgivelser med sextet og bigband er blevet rost til skyerne i førende internationale medier som Downbeat (USA), Le Monde (F) og Jazzwise (UK) og har ledt til en lang række priser og legater.

I 2020 vandt hun den prestigefulde pris "Rising Stars Jazz Award" i London, som medførte en storstilet turné på førende europæiske festivaler i bla. Spanien, Ukraine og England med Kathrine Windfeld Sextet. I 2022 modtog Kathrine Windfeld den ærefulde Ben Webster Pris for sin nyskabende bigbandmusik og strålende bidrag til den danske og internationale jazzscene

Ved siden af sine egne ensembler er Windfeld en eftertragtet gæstekomponist. Hun har samarbejdet med førende europæiske orkestre som Frankfurt Radio Big Band (DE), DR Big Band og det portugisiske Espinho Jazz Orchestra. Aktuelt er Kathrine tilknyttet musikkonservatoriet i Aarhus som bigband udvikler.

Hendes eget bigband har desuden optrådt med verdensklasse-solister som Mike Stern (US), Seamus Blake (CA) og Gilad Hekselman (US).

Publikum kan glæde sig til et usædvanligt sammenspillet orkester i international klasse.

Lineup

Kathrine Windfeld (DK) Piano & kompositioner

Tomasz Dabrowski (PL) Trompet

Hannes Bennich (SE) Alt- & sopransaxofon

Marek Konarski (PL) Tenorsaxofon

Johannes Vaht (SE) Kontrabas

Daniel Sommer (DK) Trommer.

Entrance fee: 60-150 DKK